Panduro dough factory
Tiki fortæller:
“Vi har testet et rigtig fint Factory modellervoks sæt fra Panduro Dough. Vi modtog sættet i den fine goodie bag, som vi fik til testfamiliens 1 års fødselsdag.
Sættet indeholder 10 plastikbøtter med tætsluttende låg indeholdende modellervoks i følgende farver; Rød, blå, gul, orange, limegrøn, pink, lilla, brun, sort og hvid. Der følger også forskelligt værktøj med bestående af 2 shooters, 2 rulers og 1 mini press, disse ting kan bruges til at trykke modellervoksen ud i forskellige former, som f.eks; stjerner, cirkler, trekant, blomst m.m.
Vi fandt sættet frem ved sofabordet, og Nemo satte sig spændt til rette på sin lille skammel. Han forstod med det samme 1. step; bøtterne skulle åbnes. Der var et gennemsigtigt lag film over, for at sikre at modellervoksen ikke udtørrede.
Modellervoksen der følger med sættet kom i nogle fine farver, og det var også nemt at blande farverne, så man kunne opnå præcis de nuancer, som man ønskede. Det duftede sødligt, præcis som jeg husker modellervoks fra min egen barndom. Da vi var i gang med legen, opdagede jeg, at modellervoksen kunne have tendens til at smuldre en lille smule, men det var meget nemt at samle sammen igen, og udgjorde derfor ikke et problem.
Da legen var færdig var det nemt at rydde op: Modellervoks, der var blevet sat på hinanden, var nem at skille ad, så det kunne komme tilbage i den farve bøtte det hørte til. Og med en fugtig klud til at tørre det hvide bord af, kunne man slet ikke se hvor legen havde foregået.
Alt i alt er vi tilfredse med produktet, især Nemo, der hver gang han får øje på kassen, viser at han er klar til at fortsætte legen ved at sige: “Mere mere.””
Lege/nytteværdi: Meget god – modellervoks er sjovt, og selvom Nemo kun er 1,5 år gammel, så havde han utrolig meget ud af legen.
Holdbarhed: Middel – Redskaberne er lavet i tyndt plastik, og kan risikere at knække, ved en hårdhændet barnehånd. Modellervoksen holder sig dog tørt og brugbart, så længe man opbevarer det i de dertilhørende tætsluttede plastbøtter.
Pris: God – sættet kan købes hos forhandleren til 199 kr
Kvalitet: God – Sættet er generelt af god kvalitet.
Ingen kommentarer endnu