ByStroom clutch
Vores tester Nadja har testet en Hilma clutch i farven Taupe Grey fra ByStroom.
HILMA er en enkel og elegant clutch med masser af plads til kort, mønter, telefon og meget mere. Clutchen er indrettet med lommer til 8 kort, to lommer, hvoraf den ene er med lynlås, samt et stort rum. På bagsiden er ligeledes en lomme med lynlås.
Der medfølger aftagelig skulderstrop, som kan justeres fra 64 til 118 cm.
HILMA er lavet i et blødt og lækkert kunstskind, der er slidstærkt, samt let at rengøre med en fugtig klud.
HILMA måler 22 x 14 cm.
Nadja fortæller:
“En clutch er en skøn ting at have, når man er på farten og har brug for et sted til alle de små, vigtige ting såsom mobiltelefon, kort, kontanter og nøgler. Samtidig gør det jo ikke noget, ar den ser flot ud! Jeg synes ofte, det er svært at finde en clutch til en god pris, som også kan indeholde bare lidt. Hilma clutchen har det hele – masser af plads til både telefon, kort osv., og så er den flot og samtidig robust.
Man kan vælge at bruge den som en “pung” til at have i hånden eller under armen, eller man kan nemt sætte den medfølgende strop på og regulere den alt efter højde, så den kan bruges som taske.
Jeg har prøvet begge dele, og det er altså en lækker clutch at have med sig! Den virker samtidig utrolig slidstærk, og lynlåsen er god.
Prisen er næsten det bedste af det hele: 299 kroner! Her kan alle vist være med. Desuden fås den i fem fine farver, så der er noget for enhver smag. De varmeste anbefalinger herfra!”
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD. Ja, man kan leve uden en clutch, men som kvinde ER den altså rar at have!
Holdbarhed: MEGET GOD. Den virker utrolig robust og slidstærk.
Pris: MEGET GOD. 299 kroner er en rigtig fin pris!
Kvalitet: MEGET GOD. En flot clutch, som samtidig er slidstærk.
Ingen kommentarer endnu