Baby Derma
Vores tester Bianca har testet Weleda Baby Derma.
Bianca fortæller:
?Et af de vigtigste punkter for mig, når jeg vælger produkter til mine børn, er at der ikke er parfume i. Det krav lever Weleda Baby Derma op til. Samtidig noterer de sig, at de er 100 % Certified Natural Care, men derudover er der ingen af de kendte mærker på. Jeg hæfter mig dog ved, at jeg får positiv respons på produktet, da jeg nævner det for andre mødre.
Selvom der er tale om et produkt til babyer, bruger vi stadig babyprodukterne til storesøster på 2 år. Begge børn har områder med tør hud på benene, så det er her, vi har haft det største fokus. Vi oplevede i testperioden, at storesøster havde fået en rød, tør plet ved munden på grund af kulden. Den generede og var tør, så den fik lige lidt af Weleda Baby Derma Face Cream en eftermiddag, og allerede morgenen efter var den væk.
Her er tale om cremer, der er nemme at smøre ud og ikke er for fedtede. De tørrer hurtigt ind og efterlader huden blød og uden tørre pletter. Storesøster hjælper selv til med at få creme på, og hun havde ingen problemer med at få den fordelt.?
Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – den afhjælper hurtigt tørre områder.
Holdbarhed: MEGET GOD – den tørrer hurtigt ind, så der ikke kommer en masse cremerester på tøjet.
Pris: MEGET GOD – priser fra 59,- og opefter.
Kvalitet: GOD – det tiltaler mig, at der ikke er parfume i. Dog savner jeg som forbruger lidt mere kendt mærkning på, da det ofte skal gå hurtigt i en travl hverdag, og der vil det være disse, jeg kigger efter.
Ingen kommentarer endnu