Støttebælte fra www.kropogpleje.dk – Testfamilien
Kids chair XL

Støttebælte fra www.kropogpleje.dk

Vores gravide tester Camilla har testet og anmeldt et støttebælte fra www.kropogpleje.dk.

Skærmbillede 2015-09-18 kl. 10.19.50

Camilla fortæller:

?Jeg har i en periode på ca. 1,5 måned testet støttebæltet ?Gerda Lux?, som bl.a. kan bruges af gravide, da det giver en behagelig støtte til den voksende mave. Bæltet skal sidde lavt og er elastisk, hvilket giver en god bevægelsesfrihed.

IMG_4259

Støttebæltet skal aflaste den nedre del af ryggen, lænden og maven under graviditeten – steder, hvor man ofte kan mærke ømhed grundet den øgede vægt.

Jeg har hovedsageligt brugt bæltet til løb og et par enkelte gange på job, da min mave, på trods af at jeg er i 23. graviditets uge, ikke er blevet så stor endnu. Når min mave vokser sig større, vil jeg bruge bæltet mere i hverdagen, bl.a. på job og til mine gåture. Jeg arbejder som sygeplejerske, hvilket betyder, at jeg en stor del af min arbejdsdag går mange kilometer samt står op det meste af tiden. Jobbet udfordrer også til tider den ergonomiske korrekte stilling, da vi kan være nødsaget til at hjælpe patienter i forflytninger, som kan gøre, at vi kommer til at stå i nogle mindre hensigtsmæssige positioner. Men efter at have brugt bæltet på job nogle dage, har jeg haft nemmere ved at spænde op og ikke lave vrid i bl.a. min lænd, da bæltet støtter og hjælper mig til at opretholde en god arbejdsstilling.

IMG_4273

Bæltet sidder perfekt og former sig efter kroppens form. Det er nemt at tage på og ligeledes nemt at lukke med den brede og stabile velcrolukning. Det gode ved den brede velcrolukning er også, at bæltet nemt kan justeres og dermed bruges i hele graviditeten.

IMG_4272

I vejledningen til bæltet står der bl.a. også, at man kan bruge bæltet efter graviditeten, når mavemusklerne igen må trænes.

Støttebæltet er fremstillet af 28,5 % polyamid, 27% polyester og 47,5 % latex.

Bæltet har gjort, at jeg på intet tidspunkt har haft ømme mavemuskler efter en løbetur. Støttebæltet gør, at maven ikke ?hopper op og ned? under løb, hvilket gør, at mavemusklerne ikke skal strække sig mere end højst nødvendigt. Det hjælper endvidere til, at jeg kan spænde op i de rigtige muskler og få den korrekte holdning under løb, som gør, at jeg ikke ?taber lænden?, men holder ryggen rank og derved får den gode løbepositur.

IMG_4296

Det eneste minus i sommervarmen er, at bæltet nogle gange godt kan kradse lidt. Producenten anbefaler også, at man bruger bæltet uden på undertøjet/undertrøjen. Men til f.eks. løb har jeg kun en løbetop på, og af ren forfængelighed vil jeg helst gemme bæltet under denne top. Jeg har ikke fået kradsemærker på maven af bæltet, men det kan nogle gange godt nive lidt i huden.

Når temperaturen bliver lavere, vil dette ikke være et problem, da man derved vil kunne skjule bæltet oven på t-shirten eller under en løbejakke.

Støttebæltet er nemt at rengøre. Jeg har blot vasket det i hånden i en sæbeopløsning ved 30o til 40o grader.?

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kritier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD. Støttebæltet kan både aflaste min lænd, ryg og mave i dagligdagen samt til mine løbeture.

Holdbarhed: MEGET GOD. Bæltet holder sig utrolig godt, og på trods af, at det er blevet brugt på daglig basis i 1,5 måned, kan det ikke ses, at bæltet overhovedet er taget i brug.

Kvalitet: GOD. God kvalitet – eneste minus er, at det godt kan kradse lidt på huden, hvis man ikke har en top/t-shirt under.

Pris: GOD. Støttebæltet koster kun 480 kr., hvilket jeg synes er en utrolig fair pris i forhold til nytteværdien. Bæltet kan både bruges under graviditeten samt i forløbet efter fødslen, hvor kroppen igen skal trænes op.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kids chair XL