Sandalet – Skechers Go Run 3 – Testfamilien
Nordisk tekstil - junior

Sandalet – Skechers Go Run 3

Vores tester Mie har testet Skechers Go Run 3 night owl (selvlysende i mørke) fra Sandalet.

image1

Info om Sandalet

Sandalet er en skoforretning, som blev etableret i 1990 med ønsket om at drive en specialforretning, hvor den professionelle og personlige service var grundstenen. I 2015 er Sandalet også åbnet som webbutik, så os, der ikke lige bor i nærheden, også kan få lov til at shoppe lidt af det lækre udvalg.

Sandalet lægger høj vægt på kvalitet, bæredygtighed og ansvarlig produktion. De fører et bredt sortiment fra de bedste europæiske skoproducenter med sikkerhed om, at comfort og design går hånd i hånd. Hos Sandalet giver de sig god tid til den enkelte kunde, så alle kunderne går derfra med en oplevelse af at have fået en professionel og venlig betjening.

De er beliggende på Godthåbsvej 34 på Frederiksberg ved Axel Møllers Have, hvor den nye metro er færdigbygget i foråret 2019.

Mie fortæller:

?Jeg har været så heldig at teste Skechers Go Run 3 night owl, som er nogle super fede kondisko, der lyser i mørke.

Skechers GOrun 3 skulle være den næste generation inden for traditionelle løbesko. De er designet til hastighed med innovative Performance teknologier til at fremme en midtfodslanding og barfodet løbeoplevelse samtidig med, at den tilbyder støddæmpning og beskyttelse mod stød.

Detaljer:

* Ideel ved løb i mørke omgivelser

* Selvlysende teknologi, der frembringer en intens lyseffekt i svagt lys eller mørke

* Kort eksponering for lys får skoen til at lyse i mørke

* Jo kraftigere lysladning, jo større og længerevarende lyseffekt

* Forbedret åndbarhed og fleksibilitet

* Rummelig forfod med overdel af 3 lags Power Prene mesh, der giver åndbarhed samtidig med en strukturel fleksibilitet

* GOimpuls sensorer, der fremmer fleksibiliteten samt løbeoplevelsen

* M-Strike Technology: Fremmer landingen længere fremme på foden pga. sålens opbygning

* Custom fit indlægssål: Udtagelig sål for yderligere barfodsoplevelse

* 4mm hældrop, der fremmer en naturlig barfodsoplevelse

* Resalyte Midsole: Letvægts sprøjtestøbning sammensat med Memory Rention, som hjælper med at absorbere virkningen af hver landing.

* Strækbar og ventilerende overdel og næsten sømløs syning med snøre foran

* Flatlock sygning for en sømløs følelse og lavere vægt

* Indvendig beklædning af blød vævning, som fremmer barfodsoplevelsen

Jeg er selv en rimelig habil løber, men da jeg fik skoen på, synes jeg mere, at de var gode ?vandre?sko end deciderede løbesko. Nok fordi de er så lette, at man næsten ikke kan mærke, at man har dem på. De er fantastiske at gå i; man nærmest ?flyver? hen over jorden. For at teste skoen ordentligt har jeg selvfølgelig taget et par løbeture i dem. Det er uden tvivl gode løbesko, men for min fod er det bedre med en lidt tungere sko og mere støtte. Jeg er dog sikker på at løbere, som bl.a. går ind for barfodsløb og midtfodslanding, vil blive supertilfredse med denne fede løbesko.?

image13

“Til en tur på løbehjulet er de HELT perfekte. Og alt i alt laver Skechers bare super fede sko. Og da jeg lige har opdaget at Sandalet i skrivende stund faktisk har udsalg på alle deres sko, så tror jeg da lige at jeg skal ind og have mig endnu et par.”

image2

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: GOD. Godt fodtøj er en nødvendighed – disse er ekstra luksus for fødderne.

Holdbarhed: MEGET GOD. Efter et par måneders brug er skoen stadig i fin stand og holder formen.

Pris: GOD. Vejl. udsalgspris er 899 kr., hvilket jeg synes er en rimelig pris for et par gode sko, og i særdeleshed en god pris for et par løbesko.

Kvalitet: MEGET GOD. Her er der ikke gået på kompromis. Supergod kvalitet – ingen tvivl om det!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nordisk tekstil - junior