Apotekets – ansigtscreme, body oil og body scrub mv. – Testfamilien
My Swaddle

Apotekets – ansigtscreme, body oil og body scrub mv.

Tre af vores testfamilier har testet plejeprodukter fra Apotekets.

Nanna fortæller:

“Vi modtog en pakke med tre forskellige produkter: Ansigtscreme, body oil og bodyscrub.

foto-3
Vi kendte ikke produkterne i forvejen, så vi glædede os til at prøve dem. Alle produkterne fra den beige serie er uden parfume og parabener, hvilket er rigtig dejligt. Til at starte med var det mig, der tog produkterne i brug. Først fik jeg prøvet bodyscrub, og sikke en lækker fornemmelse! Det virker lækkert at massere huden, og bagefter er den superblød. Jeg har tendens til små knopper på huden, men de er væk nu, og huden forbliver blød ved jævnlig brug af bodyscrub.
foto-4
Ansigtscremen er effektiv. Den holder huden fugtig uden at den ser skinnende ud. Den trænger ind og virker effektiv på tør hud. Thomas har brugt cremen et par gange, og jeg kan se, at den også virker på hans tørre vinterhud. Jeg kom i øvrigt også til at fortælle min mor om den lækre, nye ansigtscreme, jeg testede, så nu står den også på hendes ønskeseddel, og jeg tænker, jeg supplerer med en body oil. Body oil er nyt for mig. Jeg har altid brugt creme, men body oil er så lækkert! Huden er lækker blød efter brug, så body oil har fået fast plads på min hylde.
foto-5
Alt i alt er jeg rigtig glad for, at jeg fik lov til at teste produkterne fra Apotekets. Jeg har ikke tidligere tænkt på apoteket som et sted, jeg ville gå ind for at købe plejeprodukter til mig selv,  men det bliver det fremover. Og som min mor sagde, da hun havde været på apoteket sidst, og samtidig havde tjekket udvalget: “Og de er jo ikke engang dyre!”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – gode produkter til daglig pleje er uundværlige

Holdbarhed: MEGET GOD – produkterne er drøje i brug

Pris: MEGET GOD (f.eks. 50 ml ansigtscreme 80,-)

Kvalitet: MEGET GOD – alle produkter er baseret på naturlige ingredienser

Tina V. har testet 24-timers ansigtscreme, 3-i-1 ansigtsrens og tørshampoo og fortæller:

FullSizeRender

“Jeg fik lov at teste lidt hud- og hårprodukter fra Apotekets egen linje, og det sagde jeg selvfølgelig ja tak til! For mig er apoteket lig med sundhed, renhed og gode produkter, så jeg tænkte, at det måtte deres hudprodukter selvfølgelig også bære præg af. Cremen er en 24-timers creme, som navnet beskriver, og kan bruges dag og nat. Cremen er uden parabener, dog med parfume. Jeg synes sagtens, man kunne undvære parfumen, da jeg egentlig hellere vil have et helt ?rent? produkt. Apotekets laver dog andre hudserier helt fri for ?skidt?, så det er muligt at vælge den parfumefri udgave. Cremen er let i konsistensen og tørrer hurtigt ind. Jeg synes, huden efterlades blød og lækker, og man føler, cremen gør, hvad den skal i forhold til fugt.

FullSizeRender_3

Ansigtsrensen er ligeledes uden parabener, men med parfume. Den skulle eftersigende rense huden og fjerne ansigts- og øjenmakeup. Jeg synes dog, som de fleste andre ansigtsrens derude, at det kniber en hel del med øjenmakeuppen. Her skal man ?skrubbe? meget længe, og på trods af det vågnede jeg stadig op med sorte rander, som ikke kun skyldes en 1-årig, som nægter at sove 😉 Men det skal dog her siges, at jeg endnu ikke har oplevet en ansigtsrens, dyr som billig, som tog alt øjenmakeup. Her skal man have en speciel fjerner efter min mening. Men resten af makeuppen ryger fint af, og huden efterlades lækker og ren.

FullSizeRender_2

Tørshampoo fra Apotekets er  en ?shampoo? til de der dage, hvor man ikke lige orker at vaske hår, men hvor bunden er blevet lidt fedtet. Genialt til småbørnsmødre og alle andre, som måske ikke lige har 20 minutter i bruseren hver dag! Shampoo skal bare sprayes i håret; 1 minuts ventetid, børstes igennem, og så har man hår så godt som nyvasket. Tørshampooen har vundet en Danish Beauty Award 2015 i Stylingkategorien Detail, og det synes jeg er fuldt ud fortjent. Tørshampooen gør det, den skal, og hjælper os travle kvinder med at få lækkert hår på rekordtid! Pas dog på med at bruge for meget ad gangen, da man godt kan få lidt hvide rødder ud af det. Denne fås også både med og uden parfume.

Fine produkter, som jeg helt sikkert kommer til at købe igen! Produkterne fås på alle apoteker, og når man nu alligevel er inde og købe Panodil, creme til øjenbetændelse eller vitaminpiller, er det jo oplagt lige at klare sine ?beauty-indkøb? ved samme lejlighed! 😉 ”

Nytteværdi: MEGET GOD – ansigtet skal jo renses, og creme skal der til, så disse to produkter har en høj nytteværdi efter min mening! Tørshampooen er en lækkerhedsting at have i tasken, men i min verden har alt, der kan gøre mig lækker på rekordtid, ret så stort nytteværdi.

Pris: GOD – cremen koster 49,95,-, ansigtsrensen 64,95,- og tørshampooen 59,95,-, hvilket jeg synes er en fin pris for et godt produkt. Priserne stemmer fint overens med f.eks. Derma og Änglamark, hvilket jeg synes er lidt i samme kategori.

Kvalitet: GOD – jeg synes, produkterne er fine til prisen. Man kan godt mærke, at det ikke er en meget dyr creme, man smører i hovedet, men jeg synes som tidligere nævnt, at pris og kvalitet hænger fint sammen. Emballagen kunne godt være lidt mere lækker efter min mening, da de så ville være endnu sjovere at have stående fremme på badeværelseshylden.

Tina D. og hele hendes familie har testet en læbepomade, en håndcreme, en bodyshampoo samt en bodycreme og fortæller:

BIlede 1

Tina fortæller:

?Vi har de sidste 3 uger testet fire forskellige produkter fra Apotekets egen serie. Vi har ikke tidligere anvendt produkterne, så vi havde ingen idé om, hvad vi kunne forvente os. Apotekets produkter er både mærket med miljømærket og Astma- Allergi og indeholder hverken parfume eller parabener. Det er vigtigt for mig, når jeg vælger plejeprodukter, især til mine børn, og det er jo fantastisk, at vi alle herhjemme kan bruge de samme produkter.

Håndcremen har jeg primært testet, da jeg qua mit job har meget papirarbejde, hvilket udtørrer hænderne en del. Håndcremen har derfor stået som fast inventar på mit skrivebord i testperioden, og jeg er absolut ikke skuffet over produktet. Duften er som et typisk parfumefri produkt. Konsistensen er meget normal, og det er meget nemt at fordele håndcremen. Bedst af det hele er, at cremen er hurtig til at trænge ind i huden, hvilket er vigtigt for mig, når jeg sidder med pen og papir. Selvom håndcremen trænger hurtigt ind, kan du i lang tid efter påføringen mærke cremen på dine hænder – uden at det fedter – da det er, som om der dannes en slags beskyttende hinde på dine hænder. Jeg har helt klart oplevet, at mine hænder er blevet mere bløde efter, at jeg har brugt produktet kontinuerligt.

Læbepomaden er det ligeledes primært mig, der har testet, men den vil fint kunne anvendes af hele familien, da den er neutral i både duft og farve. Den indeholder naturlig jojobaolie, som virker blødgørende og beskyttende. Jeg synes, at læbepomaden har en god konsistens, er let at påføre, og effekten kan mærkes i lang tid – selvfølgelig afhængig af eksempelvis indtag af drikkevarer, fødevarer mv.

Bodyshampooen har vi alle brugt herhjemme. Ifølge teksten på flasken har bodyshampooen en fugttilførende effekt, hvilket skyldes, at produktet indeholder glycerin, der hindrer udtørring og styrker hudens elasticitet. Vores samlede oplevelse af produktet er godt. Det skummer fint, er nemt at skylle af igen, og både Henrik og jeg kan oplever, at vores hud ikke bliver udtørret af at bruge produktet. Dog er vi ligeledes enige om, at produktet ikke kan stå alene – især ikke, hvis der er tendens til tør hud, da vi stadig oplever behov for at påføre ekstra fugt til huden.

Bodycremen er ifølge produktbeskrivelsen en fugtgivende og blødgørende creme, der tilfører huden fugt og styrker bindevævet, så huden bliver mere smidig og elastisk. Den indeholder endvidere shea butter, som virker blødgørende og forbyggende over for udtørring. Vores samlede bedømmelse af produktet er MEGET godt, og vi er enige om, at det bliver en fast del af vores plejeprodukter. Cremen er let i konsistensen, er virkelig lækker at arbejde med og nem at fordele, og den tørrer hurtigt ind (under 1 minut), men efterlader stadig huden blød og skøn at røre ved.

Både bodyshampoo og bodycreme har jeg været særlig spændt på at teste på mine drenge, der begge har tør og ru hud og tendens til børneeksem her om vinteren. Vi oplever, at produkterne har haft en positiv effekt på drengenes hud. Eksemen er ikke helt væk, men det er tydeligt, at deres hud er blevet mindre tør ved kontinuerlig brug af produktet ca. 1-2 gange dagligt. Den lette konsistens og hurtige indtørringstid har haft meget stor betydning – især for vores ældste søn. Det har været svært at finde en god creme, som vi kunne overtale ham til at bruge, da han er meget sart i forhold til den fedtede fornemmelse på kroppen, især på hænderne. Som forventet stejlede han også første gang med denne bodycreme, men han accepterede ret hurtigt – også på hænderne – da han selv kunne mærke, hvor hurtigt den rent faktisk trængte ind og hvor lidt, den fedtede.?

Billede 7

Nytteværdi: GOD – plejeprodukter findes stort set i alle hjem.

Holdbarhed: GOD – generelt synes jeg, at produkterne har en god holdbarhed og meget lig andre lignende produkter. På tre uger har vi ca. brugt halvdelen af produkternes indhold.

Pris: MEGET GOD – håndcreme 49,95,-, læbepomade (2-pak) 34,95,-, bodyshampoo 49,95,- og bodycreme 49,95,- Ganske rimelige priser, som jeg gerne betaler for produkterne. Især bodycremens pris overraskede mig positivt, da jeg  ud fra produktets effekt havde forventet en højere pris.

Kvalitet: GOD – samlet set har vi haft en god oplevelse med produkterne og kvaliteten heraf. Jeg synes, produkterne er virkelig lækre at anvende, og jeg synes faktisk, at Apotekets har formået at få dette formidlet ud i produkternes udseende og emballage. Produkterne levede fuldt ud op til vores forventninger, og jeg ved, at flere af produkterne bliver et fast inventar herhjemme og på kontoret. Især vores oplevelse med børnenes hud har været meget positiv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Swaddle