Cortados og Cupcakes på La Cabra Aarhus – Testfamilien
Mademyday

Cortados og Cupcakes på La Cabra Aarhus

Sabina tog kæresten Anders og deres lille datter med på kaffedate i Aarhus.

Sabina fortæller:

“Vi har testet appen mademyday, som er en ny måde at give og få lækre madoplevelser på i hele landet. Tænk sig, at der pludselig dumper en invitation ind på din iPhone til et overdådigt kagebord eller en fancy fredagsdrink. Ret lækkert, ikke?

App’en tilbyder alle slags cafeér, natsteder, restauranter og kaffebarer i Danmarks fire største byer Aarhus, København, Odense og Aalborg. App’en er gratis og meget brugervenlig.

Sådan foregår det: Du downloader app’en mademyday og logger ind via din facebookprofil (der slåes ikke noget op på din væg) eller e-mail. Herefter kan du surfe rundt og finde gaver, som betales direkte fra din smartphone. Når du har købt et gavekort, dukker en sms op med den konkrete oplevelse på modtagers telefon. Gavekortet godkendes og indløses den dag, det passer jer. Ingen små løse bon’er eller papir, der bliver væk. SMART!

Det er nemt at få et overblik over de forskellige spisesteder via billederne på app’en. Personligt tænker jeg, at man får lyst til at prøve noget nyt i stedet for at hænge ud på den lokale stamcafe endnu en gang.

Vi valgte at tage på BARSELSDATE på den hyggelige café La Cabra i Latinerkvarteret i Århus C. Den lille frøken er vant til at komme med over alt og vågnede først op 5 min., før vi gik. Perfekt timing, lille Frida!

Frida vågnede først op 5 min. før vi gik

Vi indløste nemt vores gavebevis, og den søde unge mand diskede op med udsøgt mokka fra La Cabras kaffemenu.

image1-10

Der laves mokka

image9

Kaffemenuen

Dertil fik vi serveret en kanelsnurre og en browniekage, man sjældent glemmer! Ganske enkelt en meget delikat en af slagsen. Men så er december måned (næsten) snart i gang! Vi er rige på oplevelser, kalorier og kærlighed.

De har styr på sagerne på cafe La Cabra. Det smagte fantastisk!

Anders smager på kaffen – den er godkendt.

Hvad mere har man brug for få dage inden december?”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

NYTTEVÆRDI: GOD. App’en er smart og meget brugervenlig. Leder man efter nye steder, eller er man på storbyferie, er app’en et godt alternativ til den første og bedste café på strøget.

Sådan ser appen ud. Tjek den ud!

HOLDBARHED: Oplevelsen er gyldig i 1 år, fra man bestiller.

PRIS: App’en er gratis og kan hentes lige her.

KVALITET: Besøget på café La Cabra var helt i top – en lille og intim café. Det er ikke sidste gang, vi kommer der!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mademyday