bObles julekalenderdyr – Testfamilien
bObles myresluger

bObles julekalenderdyr

Testfamilien selv har testet de tre julekalenderdyr fra bObles, der selvom julen er forbi stadig kan købes hos bObles. Og da dyrene i sig selv ikke har noget med julen at gøre, så kan man sagtens lege med dem året rundt.

image2-6

Johnny Skildpadde måler: h16 cm. Vejl. pris: 159,-

image1-7

Palle Gris måler: h28 cm. Vejl. pris. 159,-

image3-5

Gitte Kænguru: h39 cm. Vejl. pris. 199,-

Dette skriver bObles selv om julekalenderdyrene:

?bObles julekalender, Jagten på juleglæden kørte i julen 2014 som TV-afsnit på børnekanalen Boomerang. I den forbindelse kunne bObles præsentere de 3 populære karakterer fra TV-afsnittene; Johnny Skildpadde, som er fuld af fart og nysgerrighed, forfængelige og fine Palle Gris, samt søde og omsorgsfulde Gitte Kænguru.

De 3 figurer, som har motiv på begge sider, er fulde af sjov for store og små, både før, under, og efter jul. Børn kan lege, hygge og tumle med dyrene derhjemme, samt bruge dem som badedyr – og har de set Jagten på juleglæden, vil de få et glædeligt gensyn med de 3 venner, som blandt andet kan anvendes til de sjove motoriske lege, som indgår i afsnittene. For børnene vil figurerne fra TV kunne leve videre i hverdagen og komme på nye eventyr.?

Testen

Efter en hyggelig tumletid med bObles kom Magnus hjem med tre nye bObles figurer til samlingen. Disse var dog lidt anderledes end de bObles ham og hans søster ellers har derhjemme, da disse er mindre og har påsat ansigter og tøj på sig. Det var midt i december 2014 og storesøster havde bObles julekalenderen jagten på juleglæden, så Magnus og Anna havde allerede i julekalenderen stiftet bekendtskab med Johnny skildpadde og Palle Gris i en lille udgave. Vi var ikke nået til lågen med Kænguruen på det tidspunkt, men vi blev nødt til at åbne den før tid, da Gitte Kænguru ellers som den eneste ikke havde et lille barn. De små figurer fra julekalenderen blev nemlig hurtigt til ?børnene? og de lidt større som man kan købe særskilt blev til ?forældrene?.

Magnus som er 2 år, han synes at det er sjovt at have især Palle Gris med sig rundt. Den kommer med til bords og med i seng og lige i starten skulle han også med i vuggestue. Dog fik han pænt lov til at vente ude i bilen indtil Magnus igen skulle hentes.

image4-5   image6-4

Anna på 6 år synes der imod at det er rigtig sjovt at bruge sine øvrige bObles produkter til at lave køretøjer til de nye bOblesdyr, så de kunne komme på tur.

image9-2

image13

Figurerne er i øvrigt store nok, til at de godt kan indgå som elementer i en forhindringsbane.

Julekalenderdyrene fra bObles får følgende rating herfra:

Lege/nytteværdi: God, de er sjove at lege med, både for et vuggestuebarn og et 0-klassesbarn. De har jo i virkeligheden mere funktionen som en bamse eller dukke end som et egentligt tumlemøbel. Mulighederne er anderledes i forhold til de øvrige bObles produkter, men sammen med øvrige bOblesprodukter er der rigtig mange sjove legemuligheder.

Holdbarhed/kvalitet: Meget god, et solidt produkt, som kan holde i virkelig mange år.

Pris: God. Disse bObles produkter hører til i den billige ende, da det jo også er lidt mindre dyr vi har med at gøre. Alligevel har de en størrelse, som gør at de kan bruges til flere forskellige ting.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

bObles myresluger