MindQuest – Testfamilien
Babybjörn bæresele - Baby Carrier One

MindQuest

Vores testfamilie fra Nykøbing Falster har testet TimeQuest Copenhagen, som i Danmark er en relativt ny, men populær teambuildingaktivitet. Det gælder om at løse en gåde/et mysterium ved hjælp af ledetråde. Jacques var af sted sammen med et par jævnaldrende kammerater en hverdag til fyraften.

Jacques fortæller:

?TimeQuest kan bedst forklares som en slags nymoderne rollespil – en leg for voksne, hvor man bliver sat ind i en given situation. Den mission, vi blev sat på, var som bankrøvere, der skulle stjæle en kæmpe diamant ved brug af logik og løsning af gåder.

TimeQuest billede 1

Det hele foregår på tid, så man er under pres, og det udløser helt sikkert en spænding. Man har maksimalt 60 minutter til at løse opgaven. De allerbedste tider ligger på lige omkring halvdelen af den tid, der er givet, så der er en udfordring i det. Vi havde det rigtig skægt og kom ud i tide, men det er ikke alle, der gør det. Vi fik lov at prøve et værelse mere (laboratoriet), hvor der kun var 3 sekunder tilbage, da vi fik låst døren op (vi glemte nemlig en ledetråd, og så er det meget mere tidskrævende senere hen). På deres facebookside kan man blandt andet følge med i hvilke teams, der har månedens rekord.

TimeQuest kan klart anbefales som underholdning til f.eks. en herre/tøse/firmatur eller eventuelt en polterabend. Det skal dog hertil bemærkes, at det ikke er tilladt at være påvirket af alkohol – og jeg er også ret sikker på, at det ville ødelægge oplevelsen. Vi havde en rigtig sjov tur, og jeg vil klart anbefale stedet til andre. Børn helt ned til 10-års alderen må deltage, men det er klart mest velegnet til voksne?.

Billede 2 Billede 3

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Det var for os superskægt og rigtig underholdende. For folk, der kan lide at blive udfordret mentalt, og som kan lide quiz/gåder, har det en rigtig høj nytteværdi.

Holdbarhed og kvalitet: GOD. Det giver ikke mening at bruge det samme rum flere gange, men fordi der er flere forskellige, kan man sagtens komme igen. Rekvisitterne i de forskellige rum var rigtig gode, og det var gennemført hele vejen igennem.

Pris: MIDDEL. Man betaler for et helt rum, hvor man kan være op til 5 deltagere pr. rum. Prisen afhænger af, hvilken dag og tidspunkt, man kommer. Fredag/lørdag kr. 995,- pr. rum. Søndag-fredag efter kl. 16:00 kr. 895,- Søndag-torsdag inden kl. 16 kr. 795,- Vores anbefaling vil være, at man tager af sted 4 personer, da vi mener, at det giver den mest ?fair pris? og rette udfordring til alle.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babybjörn bæresele - Baby Carrier One