Hajerne kommer – den blå planet – Testfamilien
Sun Lolly

Hajerne kommer – den blå planet

I lørdags åbnede Den Blå Planet en ny stor særudstilling Planet Shark. Her kan man gå på opdagelse imellem tusindvis af hajtænder, flotte hajgab, fortidshajer på touch screens, flænsede dykkerdragter fra virkelige hajangreb og meget mere.

To familier fra testfamilien.dk var med til åbningen af den nye udstilling, som fortsætter helt frem til d. 4. september 2016.

Mie, som var afsted med Magnus på 4 år og Anna på 7 år fortæller:

?Som altid, når vi ankommer til Den Blå Planet, er ungerne næsten ikke til at styre, da de suser fra det ene store akvarie til det andet. Vi har efterhånden været på besøg en del gange og ungerne synes stadig at det er ligeså spændende at gå på opdagelse i de fantastiske omgivelser.?

Denne gang, var der dog en hel ny og spændende udstilling, som vi glædede os til at kigge nærmere på. Nemlig ?Planet Shark- udstillingen?, som bl.a. indeholder modeller af hajer i naturlig størrelse, fossiler, effekter og masser af haj-fakta.

IMG_3095

Især det store hajgab, som man møder lige inden man går ind til udstillingen var ungerne meget imponeret over. Det giver virkelig et billede af, hvor STOR en haj kan være.

Tegneværksted

Der var indrettet et tegneværksted, hvor ungerne kunne vælge iblandt forskellige farvelægningstegninger. En dejlig mulighed for at trække sig lidt tilbage fra udstillingen, således at mor og far også kan slappe lidt af. Alt imens ungerne færdiggør deres fine tegninger.

Skattejagt

En skattejagt, hvor man kunne vinde et årskort til den blå planet udfyldte vi. Vi måtte på opdagelse i selve udstillingen for at finde svarene. Vi kunne gætte nogen af dem på forhånd ? men ikke alle vores gæt var rigtige. Vi glemte dog helt at smide vores bud ved udgangen ? så det skal man altså lige huske, hvis man vil være med i konkurrencen.

 

Videogalleri

På første salen var indrettet en særlig biograf, hvor man dykker under havets overflade og står ansigt til ansigt med hajerne i deres eget miljø. Det var noget ungerne virkelig blev fanget af. Det var svært at få et godt billede derinde, da det jo var mørkt ? rummet var i øvrigt gjort rigtig behageligt og indrettet med en masse sækkestole, så man rigtig kunne flyde.

IMG_3075Særudstilling

I udstillingen kan du også høre historier fra mennesker, der har stået ansigt til ansigt med en haj. Du kan også se mediernes ofte blodige vinkel på de relativt få hajangreb, der reelt finder sted. Faktum er, at der på verdensplan kun dør?6 mennesker af hajangreb om året. Hajen kommer dermed ikke engang ind på top 20 over verdens mest dødbringende dyr.

Samlet vurdering af den nye udstilling.

Vi har før testet og anmeldt besøg på Den Blå Planet ? disse anmeldelser kan ses her.  ALLE bør besøge Den Blå Planet ? unge som gamle.

Hajudstillingen synes vi også var super spændende og især de ekstra ting som tegneværkstedet og biografen, var ting som ungerne nød godt af.


Julius på 1,5 år og Philippa på 4 år var også med til at åbne Planet Shark udstillingen sammen med deres mor og bedsteforældre.

Christina fortæller:

?Vi bliver i indgangen modtaget af maskotten Hik, som er en hammerhaj. Phillippa plejer at være utrolig bange for de fleste maskotter, da de virker voldsomme på hende. Hik var fuld af sjov og aflurede hurtigt at Philippa ikke var helt tryg ved situationen, men fik lokket en “haj-five” ud af hende. Philippa snakker stadig snakker om Hik og hendes haj-five :)?
?Hik uddelte balloner i indgangen og længere nede af gangen var der gratis slikpinde formet som hajfinner. Begge børn var elle vilde med vores varme velkomst og var nu klar til at gå på opdagelse i Planet Shark.?

image1-15
?Inden vi gik ind og kiggede på det enorme haj akvarie var vi en tur forbi “En historie om frygt” her opdateres der antallet af hajerne der bliver slået ihjel i timen. Vi voksne blev enormt overraskede over at tallet bare steg og steg, imens vi gik vores runde og læste informationer (dette var ikke overvældende længe da vi jo har to relative små børn med!) Men da vi var færdige efter godt og vel 10 minutter var antallet steget med 1000! Vi snakkede længe om disse tal og gør det faktisk stadig her 3 dage efter. De fleste af de hajer som bliver slået ihjel i dag får blot skåret deres finner af og bliver smidt ud igen – levende! Skræmmende at tænke på hvordan vi mennesker behandler uskyldige dyr.?

image2-14

?Af sjov viden kan jeg fortælle at hjorte hvert år er involveret i 13 dødsfald, hvor hajer kun er involveret i 6! Efter alle de informationer – ændrede vi voksne egentlig vores syn på de ellers meget farlige hajer.?

Planet Shark er fyldt med kæmpe store akvarier, hvor både børn og voksne stod længe og betragtede alt fra små fisk til store rokker og hajer.

image3-11

?Julius var mest betaget af fiskene i de fantastisk flotte neonfarver, hvor Philippa langt hellere ville stå og se på de store rokker og hajer. Jeg var lykkelig over at have “ekstra” hænder med så begge børn fik en stor oplevelse på netop deres niveau.?

image4-8

?Det meste af vejen rundt i udstillingen hænger der modeller af hajer i naturtro størrelse – dette beundrede vi både børn og voksne og fik en rigtig god snak om at hajer findes i mange forskellige størrelser og former. Jeg er ikke i tvivl om at især Philippa har fået rigtig meget læring ud af sin tur igennem Planet Shark.
På udstillingen er der også en Haj-skattejagt, hvor det er muligt at vinde 20 årskort til Den Blå Planet 🙂 Vi valgte skattejagten fra da børnene stadig er for små til at få noget konkret ud af dette. Istedet valgte vi at nyde akvarierne til fulde fem!?

image5-4

?Da vi havde været igennem den fantastiske Planet Shark udstilling gik vi ud og spiste lidt guf på terrassen med smuk udsigt over Øresund! Begge børn legede på Den Blå Planets skønne legeplads og fik en dejlig afslutning på en god og læring dag!?

image6-3

På vej hjem faldt begge børn i søvn og fik en lang middagslur til at bearbejde al deres nye viden og indtryk.
Jeg vil klart anbefale en tur i Den Blå Planet til familier med børn i alle aldre – alle aldersgrupper vil gå derfra med ny viden omkring hajer.

 

 

 

Næste indlæg

Sun Lolly