Den Blå Planet – ny digital udstilling
Onsdag 1. juli 2015 åbnede Den Blå Planet dørene for en ny permanent udstilling, og det blev fejret med glade gæster, taler og rundvisninger. Vi var så heldige at være i blandt de glade gæster og to familier fra testfamilien var taget med til forpremiere på den nye udstilling.
“Et af de vigtigste formål for Den Blå Planet er at formidle viden om livet i vand til de mange gæster, der årligt besøger akvariet. Deres mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv.
Derfor har de udviklet nye udstillingselementer, der giver gæsterne ekstraordinære oplevelser ved at sætte fokus på det fascinerende og mystiske liv under overfladen gennem læring, leg og fordybelse.
Touchskærme, interaktive enheder og digitale spil skal gøre det endnu sjovere at kombinere læring og leg.
Gæsterne kan bl.a. også på egen krop opleve, hvor avancerede væsener fisk er. Man kan gå på opdagelse i en sansevæg, kæmpe mod en cichlide og opleve, hvad en fisk hører og ser under vand.”
Mie havde Anna på 6 år og Magnus på 3 år med sig.
Anna og Magnus havde begge glædet sig meget, til at skulle i Den Blå Planet. Da vi ankom, blev vi taget imod af en sød medarbejder der fint tog Magnus i hånden, og viste ham hen til at nye føleakvarium, som har en rigtig god højde selv for en 3-årig.
Der var mange spændende ting at føle på. Der blev bl.a rørt ved krabber, søstjerner og fladfisk.
Til den nye digitale udstilling, er der udviklet en app, hvor store og små gæster kan finde information om de fisk, de finder særligt fascinerende, og app?en kan bruges som fiskeleksikon før, under og efter besøget. Der er også indrettet et kæmpemæssigt elektronisk akvarium, hvor du selv kan designe en elektronisk fisk og slippe den løs. Dette synes Anna var en meget stort hit.
Udenfor var der bassinet med havodderen. Ungnerne synes at det var rigtig sjovt at stå og iagttage de søde oddere, imens de badede i isterninger.
Indenfor i regnskoven var der bl.a. sommerfugle og krokodiller. Og små giftige frøer, som ungerne gerne ville meget tæt på – men som vi sagde at de IKKE måtte røre.
Nina havde Benjamin på 7 år og Isabella på 5 år med sig.
De synes alle, at det var en rigtig dejlig dag, som sagtens kan opleves et par gange om året.
Det var fedt med de nye skærme, så man kan se hvilke fisk der er i akvariet, og så man kan lære lidt mere. De nye skærme er nemme at betjene for både børn og voksne.
Benjamin og Isabella synes at der var rigtig spændende med sanse akvarier både ude og inde og fortæller, at “Steen som arbejder der, vidste en masse og var god til at fortælle om dyrene”. De synes at det var ret sejt at røre ved en haj.
Vi var så heldige at vejret var godt og det var super hyggeligt at spise frokost med udsigt over vandet og at prøve at krabbe fiske (selvom vi dog ikke fangede noget).
Det var sjovt at se hammerhajen og havodderen lave teater.
Vi er enige om, at det var en rigtig god dag. Vi havde alle oplevet Den Blå Planet før – og det er et sted vi gerne besøger mindst en gang om året. Den nye faste udstilling gør det bare endnu sjovere at komme på besøg, så vi kan kun give GODKENDT til den nye udstilling og kan anbefale alle, som ikke allerede har besøgt Den Blå Planet, om at lægge vejen forbi.
Ingen kommentarer endnu