Aalborg Zoo – Testfamilien
Givskud Zoo

Aalborg Zoo

Vores tester Nadja har testet en tur i Aalborg Zoo med familien.

IMG_3169

Nadja fortæller:

?Jeg tog i Aalborg Zoo en solrig fredag eftermiddag sammen med min mor og mine tre drenge på 2, 3,5 og 6 år. Jeg er født og opvokset i Aalborg, så det er ikke et nyt sted for mig, og da drengene var yngre, havde vi også årskort dertil et par år. Derfor ved jeg, at det er et dejligt sted, men jeg vidste også, at der var lavet en del nye tiltag, siden vi sidst var der, så jeg glædede mig til at opleve det med ?testbriller? på.

IMG_3175

Allerede inden vi overhovedet kom ind, var der masser at se på. Blandt andet blev Arthur på 6 vældig imponeret over denne store, udstoppede isbjørn:

IMG_3171

Louie og Buster på 2 og 3,5 blev forelskede i samtlige bamser, der var i souvernirbutikken ved indgangen:

IMG_3173

Men vi skulle ind at se på rigtige dyr. Noget, der slår mig med det samme, man begynder at bevæge sig rundt i Aalborg Zoo er, at der er utrolig pænt, rent og velholdt. Det er en fornøjelse at gå rundt der! Der er nærmest heller ikke det dyr, man ikke kan få at se. Louie på 3,5 spurgte godt nok efter grisene, da vi næsten lige var kommet ind, og hen mod slutningen ville han gerne vide, hvor køerne var, så jeg tror måske, vi skal på et bondegårdsbesøg næste gang 😉

IMG_3180 IMG_3184

En af de nyere ting er Tigertårnet, hvor man kan gå rundt på trapper og broer og kigge på både tigre og løver og med udsigt til blandt andet elefanterne også.

IMG_3196 IMG_3190 IMG_3197

Buster på 2 år har en alder, som jeg ELSKER at have med i zoologisk have! Han er imponeret over det hele og stiller så mange søde spørgsmål til dyrene. Først sagde han til sin mormor: ?Hvor er tigerne, mormor? Tigerne er gode for mig!?, men da vi kom derhen, lød det: ?Jeg er bange for tigerne! Kan tigerne komme ud til mig?? Dog kom der ro på, da han opdagede, at det kunne de ikke, og han legede endda selv farlig tiger:

IMG_3194

Noget af det, jeg personligt elsker allermest ved Aalborg Zoo er orangutanghuset, og jeg kunne stå og kigge på orangutangernes finurlige påhit i timevis! Mine drenge var også ellevilde med dem, og der var den sødeste, lille unge, som ingen af os kunne stå for:

IMG_3202 IMG_3203

 Jeg har aldrig oplevet at være i Aalborg Zoo og følt, at jeg ikke kunne komme nogen steder for folk, for der er masser af plads. Men denne fredag eftermiddag var særligt velvalgt, fordi folk først lige var ved at gå på weekend og måske ikke skænkede en tur i Zoo mange tanker, hvilket så kom os andre til gode, som virkelig kunne boltre os og komme helt tæt på dyrene.

IMG_3226 IMG_3231 IMG_3261

 Vi var der ikke til fodringstid eller shows, men sådanne ting er der også masser af mulighed for i Aalborg Zoo:

IMG_3187

Vil man gerne helt tæt på dyrene – altså at røre selv – er der også mulighed for det hos gederne i Børnezoo. Det havde drengene bare ikke lyst til lige i dag, men kigge ville de gerne 😉

IMG_3258 IMG_3264

Der er i det hele taget stor mulighed for, at man kan bevæge sig rundt og være en del af det hele, og ikke kun tilskuer. Over alt er der ting, der inddrager publikum, som for eksempel muligheden for at få skildpaddeskjold på, at se sig selv som en abe eller endda hænge sine sutter på suttetræet til dyrene – herhjemme er der dog kun Buster på 2 tilbage, der bruger sut, og den skal dyrene altså IKKE have endnu 😉

IMG_3239 IMG_3242 IMG_3259

Der er også en rigtig god og temmelig ny legeplads, en minilegeplads til de helt små og en klatrevæg, når man vil holde en pause fra at kigge på dyr og gerne vil boltre sig lidt:

IMG_3249 IMG_3250 IMG_3252

Mht. spisning, kan man selv tage madkurv med, og der er endda også mulighed for at medbringe kød og bruge det ret nye grillområde. De er også mulighed for at købe mad og drikke i restauranten eller en af de små kiosker rundt omkring (alle er dog ikke altid åbne alt efter sæsonen). Jeg vil dog sige, at mad- og drikkepriserne ikke er helt billige, så vil man spare lidt, er det en god ide at medbringe egen mad.

IMG_3188

Det er i sagens natur et meget børnevenligt sted, og jeg så også en mor, der sad og ammede en lille baby på en bænk. Der er flere toiletter med puslepladser rundt omkring. I orangutanghuset er der et puslerum, hvor jeg dog godt kunne have ønsket mig puslepuder – bordpladen er et ret hårdt underlag at ligge en blenumse på, og jeg kunne altså ikke se nogle, da jeg kiggede mig omkring.

IMG_3218

Alt i alt er Aalborg Zoo et sted, jeg meget gerne anbefaler til andre, og det er bestemt ikke sidste gang, vi er der. Jeg fik helt lyst til at få årskort igen!?

IMG_3236

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD. Det er en dejlig oplevelse at have som familie at tage en tur i zoo!

Holdbarhed: GOD. Børnene kan bade lære og lege og huske det længe efter.

Pris: MIDDEL. Voksne 180 kr., børn 3-11 år 115 kroner, børn 0-2 år gratis. Årskort voksne 399 kroner og børn 230 kroner og med mulighed for gruppe- og mængderabatter og rabatter til studerende og seniorer. Årskort giver desuden mulighed for gratis entre/rabat på entre mange andre steder.

Kvalitet: MEGET GOD. Der er kræset for detaljerne og den gode publikumsoplevelse, og personalet er meget sødt og venligt!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Givskud Zoo