Trine Holbaek Designs – Testfamilien
OK Cykelstol

Trine Holbaek Designs

Fem af vores testere har testet kunstprints fra Trine Holbaek Designs.

Tina fortæller:

?Min familie og jeg er lige flyttet i ny lejlighed, så det var kærkomment, at jeg fik lov at teste kunstprints fra Trine Holbaek Designs, da vi mangler lidt på væggene herhjemme. Trine designer selv, og printsene kommer i kraftig kvalitet. Faktisk så kraftig, at de kan hænge på væggen uden ramme og uden at miste farve, skriver Trine på hjemmesiden. Der er motiver for enhver smag, og både til børneværelset og ?voksenrummene?.

Jeg valgte to forskellige stile (?Diamond? og ?Solar System Yellow? i str. A3), da jeg længe har leget med tanken om en stor billedvæg i stuen, og her ville de passe godt med lidt forskellige motiver.

FullSizeRender-61

FullSizeRender-62

Leveringen gik ret hurtigt, og servicen var i top hele vejen!?

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – ja, altså, mangler man kunst på væggene, så er det jo meget nyttigt! Og hvis ikke, vil jeg mene, at man jo altid lige kan klemme et billede mere ind i ens indretning 😉

Pris: GOD – prisen er 229 kr. for A4 og 349 kr. for A3-print, hvilket jeg synes stemmer fint overens med resten af ?plakatmarkedet? derude.

Kvalitet: MEGET GOD – nu er jeg indehaver af en hel del plakater, og synes virkelig, man kan mærke, at disse prints er i væsentlig bedre kvalitet end en almindelig plakat. Printsene er ikke rullet sammen i et rør, som man ellers er vant til, og dette gør det også noget nemmere at få sat i ramme.

Karina fortsætter:

?Vi har testet to lækre valgfrie kunstprints. Valget faldt på: Circle Grey i A3 og Flora 01 i størrelse A4. To tidløse prints, som passer til forskellige stilarter, hvilket er en fordel hjemme hos os, da vores hjem ofte bliver fornyet og skiftet ud med nye pyntegenstande.

Jeg modtog printene med posten, og de var pakket forsvarligt ind i pap og plastic med fine klistermærker på. Der var en personlig hilsen samt små chokolader med. Man får virkelig et positivt indtryk af, at firmaet værner om sine kunder. Farver og tryk stemmer meget godt overens, når man ser dem på hjemmesiden, kontra hvad man modtager. Jeg blev bestemt ikke skuffet!

IMG_7334

Kunstprintsene er håndlavet og trykt på kraftigt kvalitetspapir, hvilket betyder, at de kan stå stabilt uden at komme i ramme. Jeg har afprøvet det ene af dem på en hylde, men foretrækker at have dem i rammer og hængende på væggen.

IMG_7430 IMG_7539 IMG_7661

Jeg kan rigtig godt lide, at printsene er enkle i det. Det skaber en vis ro på vores mintgrønne væg i spisestuen. Væggen har længe været tom, og jeg har ikke helt kunne finde ud af, hvad der skulle på den, så jeg er rigtig glad for, at jeg har stiftet bekendtskab med firmaet via Testfamilien.dk, ellers havde jeg nok ikke fået øjnene op for Trine Holbaek Designs.

IMG_7664 IMG_7676

Det har været en rigtig positiv oplevelse med firmaet, og jeg kunne bestemt godt fine på at bestille mere derfra. Firmaet er i en rivende udvikling, og der er allerede kommet nye prints på shoppen, siden vi modtog vores.?

Nytteværdi: GOD – alle har brug for lidt pynt på væggene.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – printsene er trykt på tykt kvalitetspapir, som kan holde i mange år, når de kommes i rammer.

Pris: GOD – Flora 01 i str. A4 koster 199 kr. og Cirkle Grey i str. koster 279 kr. hvilket jeg syntes er en meget fair pris, da der er lagt meget arbejde og personlighed i det.

Lærke siger:

 ?Jeg modtog en fin pakke fra Trine med to prints, som jeg selv havde valgt. En grøn ?flower print? og en farvet ?dots?. Der var desværre store problemer med Post Danmark, da den første pakke aldrig ankom. Trine var rigtig sød, og jeg havde hele tiden en korrespondance kørende med hende og modtog heldigvis den anden pakke efter lidt tid. De to prints var pakket fint ind med en personlig hilsen og et par stykker chokolade. ?Det virker rigtig godt, og selvom det måske er små ting, så gør det en stor forskel!

Begge prints var lavet på tykt papir; det ene på helt hvidt papir, det andet lidt på gråligt papir.

20150321_100130000_iOS

Jeg vidste fra start, at printet med blomsten skulle hænge ved mit arbejdsskrivebord, så det blev hængt op med det samme med lidt maskingtape.

20150405_094548000_iOS

Det andet ville jeg egentlig have rammet ind og hængt op i enten stuen eller køkkenet, men min datter på 4 ½ år var helt vild med det, så hun krævede, at det skulle hænges op på hendes værelse. Det passer egentlig også rigtig fint til et pigeværelse!?

IMG_9884

Nytteværdi: GOD – rigtig fin mulighed for at udsmykke sit hjem lidt ekstra. De fleste prints kan både være fine i stue, køkken, gang, arbejdsværelse og børneværelse.

Holdbarhed: GOD – papiret er tykt og kraftigt.

Pris: GOD – afhængig af størrelse og print, 159,- til 349,- En fair pris for et fint print!

Kvalitet: GOD – førstehåndsindtrykket er godt, og man får fornemmelsen af, at det er god kvalitet!

Nanna fortsætter:

?Jeg fik lov til at vælge et kunstprint hos Trine, og valget faldt hurtigt på hendes bogstavprint. Jeg valgte et J, som passer til vores yngste, Johanne.

billede 1

Printet kom hurtigt, og jeg blev positivt overrasket over kvaliteten. Printet er trykt på kraftigt papir, hvilket gør, at det virker virkelig lækkert. Farverne er klare og giver et rigtig flot look. Det er muligt at hænge/stille printet op uden ramme på grund af den kraftige kvalitet. Printet er enkelt og passer ind i både børneværelse, stue, køkken osv.

billede2

Jeg valgte at sætte en ramme omkring, da det passer godt ind i vores indretning, og så synes jeg, det er praktisk, når det skal hænge ved børn. Vi har valgt at hænge det flotte J op ved Johannes kravlegård. Det er Johannes hjørne, og der vi har pyntet lidt op til hende.?

Nytteværdi: MEGET GOD – enkelt design gør, at det er brugbart i hele huset.

Holdbarhed : MEGET GOD – fornemmer, at trykket holder det flotte look.

Pris: GOD – et bogstavprint i A4 koster 229,-

Kvalitet: MEGET GOD – det kraftige papir virker solidt, og det er begrænset, hvor meget slid, der kommer på en plakat.

Didde afslutter:

Didde har valgt følgende kunstprints: FLORA 1 – Gray – A4 229kr – FLORA 2 – yellow + green – A5  á 159kr
attachment-4
Jeg er vild med Trines Flora prints – og glædede mig meget til at modtage dem til hjemmet. 
Jeg har i nogle år arbejdet i en interiør butik i København og set mange forskellige prints så var spændt på hvordan disse ville være i kvaliteten.”
De kom med posten i en fin kuvert og alle pakket flot ind.”
attachment-3
“To af printene er kommet i fine rammer og står på vores reol blandt andre billeder og prints.”
attachment
“Et hænger på køleskabet blandt sommerbryllupsminder.” 
attachment-6
“Jeg er vild med kvaliteten – det er ‘seriøst’ ikke til at se at det er printet på det flotte papir. 
Jeg skulle lige kigge en ekstra gang for at tjekke at jeg ikke havde fået originalerne. 
I mellemtiden er det kommet nye designs til og jeg er også helt forelsket i Trines ‘Blue Waters’ serie. Dem kunne jeg godt overveje at bestille. Jeg har også tænkt på at hendes ‘Balloon’ print kunne være en sød gave til det lille barn.” 
Nytteværdi:
Jeg synes virkelig at det er flotte prints og det er så skønt at det er noget ordentlig papir det bliver brugt. Designet er jo en smags sag. Men for mig har disse ‘Flora’ prints en god nytteværdig og de pynter så fint her på Vesterbro.
Holdbarhed / Kvalitet : Jeg synes at kvaliteten er så flot og virkelig lækker.
Trine Holbæk skriver på sin hjemmeside: “Kunstprintsene bliver malet med akvarel farver og herefter trykt på kraftigt kunstprint papir, hvilket giver et slutprodukt af særdeles høj kvalitet.
Papiret er også syrefrit, hvilket betyder at kunstprintsene kan stå i sollys uden at falme.”
Pris:  Kvalitet og holdbarheden er jo helt i top så jeg synes at priserne er rigtig fine.
A5 :  159 kr / A4 :  229 kr / A3 : 349 kr

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OK Cykelstol