Knagerække, kurv og smykkeskrin – Testfamilien
Duglemmerdetaldrig.dk - Læsø Kur

Knagerække, kurv og smykkeskrin

Vores testere Trine og Tine samt Saras datter Signe har testet forskellige produkter fra trendybox.dk.

FullSizeRender_1        FullSizeRender      FullSizeRender_2

Trine har testet en Skyline knagerække fra UMBRA.

image5

Trine fortæller:

 ?De fleste mennesker har nok bemærket, hvor smuk en New Yorker-skyline er, og nu kan man få sin egen for kun 229,00 kr.

Jeg har lige testet en smart knagerække af mærket UMBRA, som kan købes igennem trendybox.dk. Det smarte er efter min mening en god ide, som smelter anvendelighed, genkendelighed og design sammen.

image2

Skyline fåes i sort eller hvid, og jeg valgte den hvide. Egentlig var jeg ikke helt klar over, hvor knagerækken skulle hænge, men det gav sig selv, da jeg har to drenge, der begge var meget interesserede i at få den sat op på deres værelser.

Indpakningen var gennemtænkt. Den grå baggrund gav en smuk kontrast til den hvide skyline, og jeg må indrømme, at jeg faktisk overvejede at sætte den op et helt andet sted som dekorativt indspil i min stue.

image1Skyline består af en række højhuse, hvor de højeste skyskrabere kan vippes ned som en knage. Dem er der fem af. Knagerækken fyldte mere, end jeg havde turdet håbe på nemlig H15 x B49 cm. Skyline kommer med en boreskabelon, så mindre håndværkermindede også har en chance for at sætte den op. Tre skruer, og så er man kørende. Helt ærligt, så er jeg måske ikke en ørn med en boremaskine, men nu skulle det have et skud. Hele operationen tog under fem minutter, og så var knagen klar til brug.

Denne knage er dekorativ, anderledes og praktisk anvendelig. Jeg vil nok ikke hænge min gamle skoletaske fra 1989, proppet med de røde ordbøger fra Gyldendal på den, men jeg er jo dansk og skal brokke mig lidt 😉

Jeg skal lige huske at nævne, at det simpelthen bare er en fornøjelse at handle med en onlineshop som trendybox.dk, når der lige følger et lille håndskrevet brev med, hvor man ønskes tillykke med købet.?

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – det er en rigtig fin knage, der kombinerer noget praktisk med en deko-effekt, hvor børn såvel som voksne synes om indtrykket.

Holdbarhed: Middel – nu har jeg ikke foretaget en destruktiv test, så jeg ved ikke, hvad maks-belastningen er, men man skal lige tænke over, hvad man hænger på den.

Kvalitet: Middel – knagen kan holde til at blive brugt, og der flager ikke maling af. Jeg har dog bemærket, at den midterste knage har svært ved at holde sig oprejst, når den ikke bruges, og så går den sjove effekt lidt væk. Jeg har dog i skrivende stund ikke forsøgt at efter justere på de tre skruer, der holder knagerækken, og det man måske afhjælpe problemet.

Pris: God – jeg havde ikke regnet med, at knagen var så funktionsdygtig, men havde mere forestillet mig en dybdevirkende deko-effekt med en sjov funktion. Jeg synes faktisk, knagerækken er mere end det, og i forhold til en pris på lidt over 200 kroner, så har man her noget der er sjovt, som samtidigt fungerer i hverdagen.

Tine har testet en Granada kurv og fortsætter:

DSC_0007 

?Jeg havde i længere tid været på udkig efter en kurv til børneværelset, så Sofia havde et sted at opbevare alle sine bamser og dukker. De ligger tit og flyder rundt på gulvet og i sengen, og det gør det unægtelig lidt svært at sove i en juniorseng sammen med ti legesager. Den fine fletkurv fra trendybox.dk blev dermed en løsning på det problem. Nu kan alle legesagerne smides heri og sættes til side ad én gang.

Kurven er ret stor og kan indeholde en del legetøj. Ja, faktisk fungerer den også fint som hule, hvis man vender den på hovedet. Noget, lillebror Anton fandt ud af, da jeg skulle støvsuge den anden dag. Jeg havde smidt alt løst legetøj op i kurven og sat den op i sengen, så jeg kunne støvsuge gulvet, men da jeg vendte ryggen til, lød der et ordentligt brag, og så lå alt legetøjet nede på gulvet, mens Anton havde bygget sin egen lille hule med kurven over hovedet oppe i sengen 😉 De smarte håndtag gør nemlig, at selv fumlende børnehænder kan få godt fat i den. Perfekt, når den skal flyttes fra det ene sted til det andet, men ikke så smart, når det betyder, at lillebror også får fingre i den!

DSC_0011

Kurven kan bruges til meget andet end legetøj, og jeg kunne sagtens se den i vores soveværelse som opbevaring til sengetæppet eller i stuen som opbevaring til tæpper og puder.?

Nytteværdi: MEGET GOD – hos os kan vi altid bruge mere opbevaringsplads, og med mindre børn er det smart med løsninger, de selv kan flytte rundt. Kurven kan let slæbes fra værelset og ind til stuen, hvis det er her, dukkerne skal puttes. Og da kurven fås i 3 farver; sort, hvid og brungrå, så kan man nok finde en, som man også kan holde ud at have stående i stuen.

Holdbarhed: MEGET GOD – kurven kan tåle at blive moslet af små børn, og den overlevede også en rulletur med Anton ovenpå.

Pris: MINDRE GOD – kurven koster 499 kr., og det synes jeg er mange penge for en kurv! Man kan jo nærmest få en lille kommode for de penge. Dog kan den indeholde ret meget og tåle en del, så det er nok ikke sådan en, som lige forgår.

Kvalitet: GOD – kurven er stabil og virker til at være godt håndværk. Dog er (nylon)håndtagene lidt skarpe, og her kunne man godt have kælet lidt mere for detaljerne.

Signe er Saras 13-årige datter, som har testet en Spindle box, og Signe skriver selv om oplevelsen:

IMG_7338 

?Denne super smarte ?Spindle box? fra trendybox.dk er en box med tre skuffer, som kan drejes ud hver især.

IMG_7335

Jeg er personligt glad for den, fordi det er nemt og hurtigt at komme til i alle tre skuffer, da man nemt kan dreje hver enkelt skuffe ud, hvilket gør den meget praktisk. Jeg opbevarer det makeup, som jeg bruger mest, i den, netop pga. den nemme tilgang. Den vil også være ideel til smykker eller perler for den sags skyld. Den er nem at rengøre – bare med en fugtig klud.

Selve æsken fylder ikke særlig meget og passer godt til mange forskellige indretninger med sit enkle design. Efter min mening er det en ting for alle aldersgrupper.

IMG_7339

Den kan dog godt være lidt svær at placere, fordi den kan drejes helt vejen rundt, og derved bruger plads til alle sider. Det kan også være lidt svært at få alle skufferne til at stå lige.

IMG_7342

Alt i alt er min vurdering af Spindle box GOD.?

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Duglemmerdetaldrig.dk - Læsø Kur