Specialdesignet tæppe fra Madeinnepal – Testfamilien
Mamamilla.dk

Specialdesignet tæppe fra Madeinnepal

Vores (gæste)tester Maria har sammen med sin familie testet et kugletæppe fra MadeInNepal

Maria fortæller:

?Vi har været så heldige at få lov til at teste et kugletæppe fra MadeInNepal. Og faktisk ikke engang bare tæppet men også hele bestillingsprocessen, da vi selv fik lov til at designe et tæppe helt efter vores ønsker. Vi har i forvejen to andre kugletæpper fra et anden brand og har aldrig turde at bestille andre steder, da prisen på fx MadeInNepal?s kugletæpper ligger flere trin under dette kendte brand, hvorfor jeg altid har frygtet at kvaliteten også ville være derefter. Derfor var vi også virkelig spændte på at teste kugletæppet fra MadeInNepal?

Selve processen startede således på MadeInNepal?s hjemmeside, da vi jo selv skulle designe tæppet. Her er der en hel palette af valgmuligheder fra firkantede til runde tæpper i alskens størrelser, hvis man vælger Design Selv. Vi valgte et rundt tæppe ø:90 cm, hvilket gik let og smertefrit og så var det ellers bare med at komme i gang og vælge farver. Der er et væld af farver at vælge imellem, så det er lidt begrænsningens kunst i forhold til at få valgt de farver, som ens endelige tæppe skal have. Særligt fordi farverne er så smukke, at man sagtens kunne ?nøjes med? et ensfarvet tæppe, dog havde vi på forhånd bestemt, at tæppet skulle designes til pigernes soveværelse, hvorfor det skulle indeholde mere end en farve samt farvemæssigt passe til værelsets øvrige farver. Vi endte med at vælge farve 1, 29, 30, 53 dvs. i alt 4 forskellige farver. Konklusionen i forhold til selve designprocessen på MadeInNepal?s hjemmeside er, at det er let og overskueligt selv at designe et tæppe, da man trin for trin bliver ledt trygt igennem processen. Eneste minus er dog, at farverne på hjemmesiden (farverne af kuglerne) slet ikke yder de rigtige farver retfærdighed, da de er meget smukkere i virkeligheden og nogle af farverne endda ser kedeligt grumsede ud på hjemmesiden, men igen slet ikke er det i virkeligheden.

Nogle uger efter bestillingen modtog vi tæppet med posten. Leveringstiden er selvfølgelig lidt længere, da produktet jo først produceres idet ens ordre er afgivet. Et klart plus er her, at vi med det samme fik oplyst en estimeret leveringstid og dato. Som allerede nævnt er farverne på tæppet meget smukkere i virkeligheden end på hjemmesiden, hvorfor det var en yderst positiv overraskelse at åbne op for det. Kvaliteten af tæppet er også overraskende god ? det både føles og ser ud som vores ørige kugletæppe, som begge vel og mærke har kostet næsten fem gange så meget som tæppet fra MadeInNepal. Kuglerne er syet tæt og man kan virkelig se, at der er tale om et godt stykke håndarbejde. Med tæppet fulgte også en lille folder til hvorledes tæppet skal behandles og vedligeholdes.

Vi har indtil videre haft det liggende på pigernes soveværelse i knap 2 måneder og det ser stadig ud som nyt. Også selvom vi har haft det med inde i stuen som legetæppe og det tilmed er blevet slæbt rundt andre steder i huset i forbindelse med leg ? ja så holder det bare formen og kuglerne hverken fnulrer eller ser trælse ud. Det er let at rengøre med koldt vand, hvis der spildes på det ? uden at det på nogen måde ødelægge hverken farve eller kugler, hvilket er et klart plus, når man har små børn. Derudover har tæppet en rigtig god tyngde, hvilket gør at det ligger fast til gulvet uden at skride rundt eller flytte sig, når man træder på det. Alt i alt er der tale om et rigtigt godt produkt i form af et tæppe, som virker slidstærkt, er rigtig lækker i kvaliteten og ikke mindst ser smukt ud.

Nytteværdi: Ses der samlet på nytteværdien fra bestilling til endeligt produkt, så må dette vurderes som værende meget god, idet man hele vejen gennem processen får hvad man bliver lovet. Og faktisk mere til, idet kuglernes farver er så meget smukkere i virkeligheden, hvorfor hjemmesiden burde optimeres med mere virkelighedstro farver.

Holdbarhed: Meget god. Virker slidstærkt, let at rengøre ved pletter og generelt let at holde pænt. Tåler børneleg.

Pris: Meget god. Prisen for et dette tæppe efter eget design er 1195,-. MadeInNepals kugletæppe koster mindre end vores kugletæpper, men har stadig samme gode kvalitet. Et produkt hvor du får meget for pengene.

Kvalitet: Meget god. Kvaliteten af produktet er rigtig god, hvilket kan fornemmes, straks man står med kugletæppet i hænderne. Der er således tale om et kvalitetesprodukt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mamamilla.dk