Babybossen – Testfamilien
Babadut - Laptop Lunch box

Babybossen

Tre gæstetestere har testet og fremvist plakater fra Babybossen.

Tine fortæller:

?Det første der faldt mig ind, da jeg modtog min plakat fra Babybossen, var måden den var indpakket på. Selve plakaten var forsvarligt pakket i et tykt og meget robust paprør, hvilket på allerbedste vis skåner plakaten for skader under forsendelsen. ?

Billede 1

Selve paprøret var nøje afstemt i farve og stil, hvilket gav hele forsendelsen et eksklusivt og gennemført look. Plakaten var ydermere nem at få ud af paprøret uden skader, da den var sirligt indpakket i silkepapir, som var foldet så sindigt, at man nemt kunne få fat og stille og roligt hive plakaten ud.

Selve plakaten er trykt på forholdsvist tyndt papir med en lækker halvmat overflade. Den halvmatte overflade er med til at sikre, at plakaten også kan ses i fuld solskin, da overfladen ikke danner genskin, som kan være svært at abstrahere fra, når man betragter plakaten.

Billede 2

Stilen er mangeartet, og vil passe ind på både børneværelset samt i stuen eller kontoret.

Papiret er, som nævnt ovenover, forholdsvist tyndt. Tykkelsen sikrer, at plakaten kan sendes på bedste vis i et paprør, samt at det gør plakaten nem at montere i alle slags rammer.

Billede 3

En enkel ulempe kan dog være, at det er nemmere at beskadige den glatte overflade på plakaten, da denne ikke så nemt tåler stød og buk.

Dog opvejer de mange lækre detaljer bestemt dette faktum, og alt i alt er det en fornøjelse at modtage plakater fra Babybossen, da man kan se, at der er kælet for både detalje samt design.

Alle vores test på Testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier. Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Babybossens plakater oser af sans for detaljer og glæden ved design.

Holdbarhed: GOD. Dette baseres på papirets tykkelse, som gør det en anelse sårbart over for stød og buk.

Pris: GOD. Hos Babybossen kan du finde plakater i flere prislejer, så alle kan være med.

Kvalitet: MEGET GOD. Der er kræset for detaljen og designet i alle henseender.

Maria fortsætter:

Vi modtog den fine A3 plakat fra BabyBossen, dagen efter at have valgt hvilken en vi syntes ville passe perfekt i vores hjem. Plakaten kom i en hård rulle, så den var fint beskyttet under transporten. Jeg vil gerne pointere, at Ikke nok med at have modtaget en skøn plakat, så var der også vedlagt et fint lille postkort med en personlig hilsen. Det er altid dejligt når sælgeren tager sig tid til at gøre lidt ekstra for kunden. Jeg vil i hvertfald ekstra glad for min nye plakat da jeg havde læst den lille personlige hilsen fra BabyBossen.

image1-8

Deres hjemmeside er rigtig fin og enkelt bygget op. Udover den plakat vi har valgt, er der en masse rigtig smukke plakater, både sort/hvid og i farver. Jeg var også meget imponeret over de søde dyremotiver i flotte farver. Mange af deres plakater har såkaldte ‘sayings’ udover selve motivet. Det gør dem bare ekstra hyggelige og personlige.

Det er dansk design, og det fremgår tydeligt at alt deres fokus ligges i at designe til børn.

image2-9

Vi valgte plakaten med en fin lille tekst: “Let the love rain”. Som set på billedet er en glad lille sky der regner med hjerter. Et skønt og positivt billede der bestemt pryder vores hjem. Forneden er BabyBossens logo, hvilket jeg synes fungerer rigtig fint. Vi kan ikke blive helt enige om hvorvidt plakaten skal hænge på Elliotts værelse, eller i hans legehjørne i stuen. Jeg er ved med at den er så dekorativ og enkel, selvom det er et billede, tilegnet til børn.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Super fint pynt til væggen. Den plakat vi har valgt kan bruges til stort set alle slags børneværelser på grund af dens enkelthed. Derudover kan den også bruges i andre rum end børneværelset på grund af dens enkelthed og charme.

Holdbarhed: MEGET GOD. Så længe plakaten er i glas og ramme holder den for evigt.

Pris: GOD. En A3 plakat koster 199kr. Det synes jeg bestemt er en fair pris for en plakat af dansk design og i så høj kvalitet.

Kvalitet: MEGET GOD. Plakaten er digitalt trykt hvilket gør at den står rigtig skarpt. Desuden er den rigtig sikkert pakket ind under transporten. Der er ikke noget at komme efter her!

Lise afslutter:

Som gæstetester i disse efterårsmåneder, har jeg været heldig at stifte bekendtskab med BABYBOSSEN – en hjemmeside som jeg ikke har været opmærksom på tidligere.

Image-1

“Babybossen står bag en række LÆKKERHEDER til væggen på børneværelset – eller andre passende steder i hjemmet.

Når man besøger babybossen.dk er det nemt at finde rundt. Udvalget er stort, men ikke uoverskueligt, hvilket faktisk er rigtig rart. Forskellige kategorier findes øverst på siden og de er sigende for, hvad du kan forvente dig.

Jeg blev hurtigt klar over, hvilke posters der kan kategoriseres som mine favoritter og bestilte straks min allerførste plakat fra Babybossen.

Der gik præcis én enkelt dag og dette fine rør ankom til min dør.

Image-2-2

Man glæder sig bare helt vildt til at åbne, når noget er smukt udenpå…

Og taa daaa, denne fine plakat var i røret og jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg. Olivia er for tiden meget optaget af månen og snakker ofte om den – hun er vild med plakaten.

Image-3-2

Jeg traf muligvis et dumt valg, da jeg tvang plakaten i en IKEA-ramme, som ikke passede 100%, men synes ikke det gør noget for plakatens udtryk.

Da jeg kom plakaten i, var jeg forsigtig, for ikke at komme til at lave folder, ridser osv. Jeg synes faktisk, at kvaliteten er fin, men kunne godt tænke mig, at den var en anelse tykkere. Glansen er helt perfekt. Ikke for shiny, men bestemt heller ikke mat.

“I love you to the moon and back” det går aldrig af mode og rammer bare plet i forhold til den ubetinget kærlighed, men som forældre har til sine børn.

Vi har prøvet at placere plakaten forskellige steder, men blev hurtigt enige om, at den klart hørte til på Olivias værelse. I får dog lige lov at se, hvad vi ellers prøvede.

Her står plakaten på vores rammehylde i soveværelset. Helt sikkert også en fornuftig placering, som giver mening i forhold til plakatens budskab.

Image-4-2

Og her ser I den endelige placering – ved Olivias seng på hendes værelse. Det helt perfekte sted for vores nye plakat.

Image-5-2

Jeg er bestemt glad for mit nye bekendtskab med Babybossen og vil uden at tøve, bestille fra deres side igen.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD. Jeg synes generelt, at plakater har en høj nytteværdi, da man jo nemt kan skifte dem ud. Som beskrevet, er jeg vild med citatet og det bliver man aldrig træt af.

Kvalitet: GOD. Kvaliteten fejler bestemt ikke noget, jeg er vild med glansen, som er lige tilpas. Jeg kunne godt ønske mig, at plakaten var en anelse tykkere.

Pris: GOD. Plakaten koster 149 kr. i A4 og 199 kr. i A3, hvilket jeg synes er passende i forhold til kvaliteten og hvad man ellers finder i samme kategori på markedet.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babadut - Laptop Lunch box