Aperie – bade og gæstehåndklæder – Testfamilien
Crawls Copenhagen

Aperie – bade og gæstehåndklæder

Tre af vores testfamilier har testet håndklæder i 100% økologisk bomuld fra Aperie.

Billede 1

Camilla fortæller:

?Vi har været så heldige at få lov at teste nogle virkelig lækre og flotte håndklæder. Produktpakken bestod af to badehåndklæder og to gæstehåndklæder. Allerede få dage efter bestillingen var afsendt, kom pakken med posten.

Med håndklæderne var der en god og grundig beskrivelse af, hvordan håndklæderne skulle håndteres ift. vask og tørring, hvilket var utrolig brugbart. Badehåndklædet måler 150 x 100 cm., og gæstehåndklædet måler 40 x 65 cm.

Billede 2

Min første tanke, da jeg modtog håndklæderne, var: ?Kan de overhovedet gøre én tør efter bad? Mest af alt ligner de forstørrede viskestykker!? Jeg blev dog meget positivt overrasket, for modsat de klassiske frottéhåndklæder fylder disse mindre at have hængende, og så er de langt flottere.  De tørrer også langt hurtigere end almindelige håndklæder, netop fordi de er tyndere. Strukturen i håndklædet havde jeg frygtet ville kradse, når man skulle tørrer sig, men det gør de slet ikke. De er overraskende bløde og giver lidt en spafølelse, når man kommer ud af badet, fordi de er så anderledes end almindelige håndklæder. En anden god ting ved håndklæderne er, at de er 100% økologiske, hvilket jeg sætter stor pris på, idet man dagligt bruger det på sin krop.  Farvesammensætningen på håndklæderne gør, at de passer ind på stilbevidste badeværelser. De er nu vasket fire gange, og hverken farve eller form er ændret af vask. De er heller ikke blevet grimme i strukturen. Jeg havde dem hængende på badeværelset i søndags, da vi holdt barnedåb. Flere kommenterede håndklæderne; både for deres lækre udseende, men også for deres gode tørringseffekt.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kritier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:

Holdbarhed: MEGET GOD – håndklæderne har ikke ændret sig efter gentagne vaske.

Kvalitet:  MEGET GOD – håndklæderne af lavet af lækkert bomuld, som også er 100 % økologisk.

Nytteværdi: MEGET GOD – håndklæderne løftede lige vores badeværelse i stil og udseende. De passer perfekt dertil i både stil og design.

Pris: GOD – de store badehåndklæder koster 200 kr. stykket, og gæstehåndklæderne koster 65 kr. stykket, så prisen er helt fair.

Maria fortsætter:

“Vi modtog to flotte badehåndkælder og to gæstehåndklæder. De var pakket lækkert ind og udstrålede kvalitet. Farverne er virkelige fine; godt tænkt i forhold til alle de ensfarvede, kedelige håndklæder, der findes. Dem her pynter virkelig på et badeværelse! De fåes i mange fine farver, så der skulle være noget for enhver smag.

IMG_5364

Jeg må indrømme, at jeg tænkte: ?De er godt nok tynde!”  De er ikke at sammenligne med almindelige håndklæder i tykkelsen, da de minder mere om viskestykker, synes jeg.

Normalt er vi faktisk ikke fan af nye håndklæder herhjemme, da jeg synes, de skal vaskes nogle gange, før de ?suger? ordentligt, men der er disse virkelig gode – de har en rigtig god sugeevne.

Jeg tænker, at håndklæder virkelig er en smagssag; personligt kan vi bedst lide bløde, tykke håndklæder, men jeg er nu også blevet fan af disse.

De er dejlige at tørre sig med, og vores piger kan rigtig godt lide dem, da de ikke er så ?tunge? som mange af de andre håndklæder, vi har.

IMG_5368

Ud over at kvaliteten er i top, synes jeg virkelig også, det visuelle udtryk er lækkert. De er rigtig spaagtige og pynter supermeget på badeværelset.”

IMG_5865
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD ? lækker økokvalitet, god sugeevne og ikke for tunge.
Holdbarhed/Kvalitet:  GOD – de bliver ikke nulrede eller nussede at se på, men mærket mister lidt farve efter vask.
Pris: MEGET GOD – pris og kvalitet hænger så fint sammen; et badehåndklædet koster 200 kr., hvilket jeg synes er en meget fair pris for et stort økohåndklæde. (Gæstehåndklædet koster 65 kr. – billigt!)
Marie afslutter:

“Aperie er for mig et fuldstændig ukendt mærke, så jeg var lidt spændt på at modtage håndklæderne. Inden de kom med posten, var jeg inde på deres hjemmeside for at læse lidt om deres produkter, og jeg blev vildt begejstret! De er 100 procent GOTS certificerede og lavet af økologisk bomuld. Og så har de et utroligt smukt nordisk look, som jeg er vild med!

image1-14

Jeg modtog fire håndklæder med posten – to gæstehåndklæder (40 x 65 til 65 kr. stk.) og to badehåndklæder (150 x 100 til 200 kr. stk.) i den smukke farve Ombre Blue, som jeg selv havde fået lov til at vælge. Men det var svært, da der var mange smukke farver at vælge imellem!

Håndklæderne var pakket utrolig smukt ind, og man er ikke i tvivl om, at kvaliteten er høj. Jeg er dog vant til tykke frottéhåndklæder, så jeg var spændt på, om disse tynde håndklæder fra Aperie kunne tørre lige så godt!

image2-13

Håndklæderne røg straks i vaskemaskinen på et kogeprogram og blev taget i brug næste dag. Jeg må indrømme, at jeg faldt pladask for deres smukke udseende. De pynter smukt inde på badeværelset og går i ét med resten af indretningen. Men jeg blev også meget positivt overrasket over, hvor god en sugeevne de havde efter blot én enkelt vask! Det, der måske imponerede mig mest var, at efter man har brugt håndklæderne (både gæstehåndklædet og badehåndklædet), var det på ingen måder ?klamt? og fugtigt. De suger ekstremt meget! Og de er så bløde og lækre mod ens hud. Derudover er det en lækker fordel, at badehåndklædet er så tyndt og let, så det er utroligt nemt lige at slå omkring sig efter et bad uden at det falder ned.

image3-10

En anden fordel er, at de fylder utrolig lidt i skabene med håndklæder i modsætning til frottéhåndklæder, så jeg kunne godt drømme om at få skiftet alle mine håndklæder ud med Aperies håndklæder, da de er lækre i brug, nemme at opbevare og smukke, når de ligger/hænger fremme.

image4-7

Det har været en stor fornøjelse at anmelde håndklæderne fra Aperie, og jeg vil sende de varmeste anbefalinger videre!”

image5-3

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – håndklæderne bliver brugt flittigt herhjemme af alle i hele familien. Magnus elsker at blive svøbt i det bløde håndklæde og jeg må indrømme, at det føles vildt luksus at bruge de store badehåndklæder!

Holdbarhed: MEGET GOD – de er lavet i ekstremt god kvalitet, og jeg tvivler på, at de vil komme til at blive grimme med tiden ligesom frottéhåndklæder, der kan trevle op.

Prisen: MEGET GOD – jeg vil endda sige, at den er ekstremt god! Jeg har aldrig i mit liv haft fornøjelsen af SÅ lækre nogle håndklæder og så endda til priser, som man kan få dem til i Jysk. Og de er jo som tidligere nævnt lavet af de bedste materialer.

Kvalitet: MEGET GOD – for mig er disse håndklæder indbegrebet af luksus. Kvaliteten er i top, lavet af de bedste materialer og sugeevnen er fantastisk!

Næste indlæg

Crawls Copenhagen