Tjubangsko – Testfamilien
Mr. B

Tjubangsko

Fem af vores testere har testet sko fra Tjubangsko.

Nadja starter med at fortælle:

“Vi startede med at kigge på Tjubangskos fine webshop for at se, hvad vi skulle vælge at teste. Det blev til disse sko til Louie på 3 år, hvor jeg vægtede, at han kører meget på løbecykel og slider snuderne en hel del, og disse sandaler til Buster, som selvfølgelig ikke kunne passe sine fra sidste år, hvor han lige havde lært at gå.

photo-62

Pakken ankom hurtigt, og begejstringen var stor hos både mor og børn. Kvaliteten var tydeligvis meget god, og både sko og sandaler var vildt fine. Buster på 2 år ville straks prøve sandalerne og var yderst utilfreds med, at vejret ikke var godt nok til, at han kunne få dem på ud! Sidenhen har han hentet dem fra skohylden masser af gange og taget dem på, så han glæder sig tydeligvis til, at vejret bliver så varmt, at han kan få dem på hver dag 😀

photo-67

De egner sig tydeligvis også godt til at kravle op ad ting i 😉

photo-66

Louie var også meget begejstret for sine sko og fortalte alle, han mødte, at han havde fået nye sko.

photo-63 photo-64

Man kan også feje i de fine sko!

photo-65

I børnehaven lige nu er det højeste mode at lukke velcrolukningen på kryds i stedet for rigtigt, som I kan se demonstreret her 😉

photo-68

Vi er meget begejstrede for både sko og sandaler fra Tjubangsko, og selvom disse er til test, er det helt sikkert, at vi vender tilbage som kunder!”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – fodtøj i lækker kvalitet og med god pasform har vi alle brug for!

Holdbarhed: MEGET GOD – mine drenge slider rigtig meget på deres fodtøj, og det kan Tjubangsko sagtens holde til!

Pris: MIDDEL – der er tale om fodtøj i den dyrere ende, men samtidig hersker der heller ingen tvivl om, hvor god en kvalitet, det er!

Kvalitet: MEGET GOD – virkelig så lækre ting, der er alle pengene værd! Til mine børns fødder bruger jeg gerne lidt ekstra.

Lærke fortsætter:

“Jeg var en af de heldige, der fik lov til at teste sko og sandaler fra Tjubangsko af mærket Arauto Rap. Der var desværre ikke nogen i min søns smag og størrelse, så min datter fik lov til at vælge både et par sko og et par sandaler.  Der var MASSER at vælge imellem på deres hjemmeside, men hun bestemte sig nu alligevel ret hurtigt for et par sølvsandaler med blomster og et par korte støvler i lakskind. Hjemmesiden var fint delt ind, så man kunne søge efter sko/sandaler til f.eks. brede fødder, som begge mine børn har – stor ros for det!

11426701_380268375500553_1165456818_n

Støvlerne blev taget i brug kort tid efter vi modtog dem. De bliver brugt både til festlige lejligheder, i børnehaven og i haven i weekenderne. Min datter har allerede brugt dem rigtig meget, og de holder sig stadig RIGTIG pæne! Man kan faktisk ikke se på dem, at de er brugte, og de bliver som sagt brugt rigtig ofte. Sandalerne har vi ikke haft i brug så ofte som støvlerne – det kan vi kun beskylde den danske ?sommer? for? Men lige så snart, solen er fremme og varmen stiger lidt, er min datter hurtig til at finde sandalerne frem. De er nemme for hende at tage på, og de sidder rigtig godt på hendes fod. Begge par sidder godt på foden, og min datter har aldrig klaget over noget der strammer, gør ondt eller lignende, når hun har haft dem på.

11354904_380268378833886_1006235108_n 20150503_100730716_iOS

Nytteværdi: MEGET GOD – man har altid brug for sandaler, sko og støvler!

Holdbarhed: MEGET GOD – jeg er især imponeret over støvlerne i lakskind. De er blevet brugt flittigt, men man kan ikke se på dem, at de er brugt!  Begge par virker til at være lavet af god kvalitet og noget, der holder godt.

Pris: MIDDEL – sandal: 629,-, støvle: 649,- Mærket er i den højere prisklasse, men jeg vil personligt også gerne give lidt ekstra, hvis man så får noget, der holder godt, og som sidder godt på foden, så prisen er ok.

Kvalitet: MEGET GOD – som sagt, så virker begge par sko til at være af rigtig god kvalitet. Der er ingen synlige brugsspor på hverken sandaler eller støvler endnu. Rigtig gode kvalitetssko!

Didde fortæller:

?Jeg så virkelig frem til at besøge Tjubang-butikken på Frederiksberg, da vi blev tilbudt at teste sko fra Tjubangsko/RAP.

Vi blev hurtigt enige med personalet om, at det var Axel, der skulle teste for dem, og han kom hjem med et par superseje sko med velcro. “Nye løbesko”, blev de hurtig døbt, og ikke mindst lærte han også at tage dem af og på selv. Det har været en fantastisk forårssko, som har kunne tåle lidt af hvert. De har en fantastisk pasform og sidder rigtig godt på hans fod.

20150417_101509 DSC_0118 DSC_1110

Derudover fik Axel også et par super flotte sandaler med hjem – dem har vi desværre måtte vente en del på at kunne tage i brug. Men da vejret endelig blev bedre, er de også blevet udsat for lidt af hvert af børnehavebarnet. Jeg er helt vild med den flotte blå farve – de er drengede på den skønneste måde.

20150417_101053

Tjubang-butikken er klart et besøg værd, hvis man bor i nærheden og søger nye sko til sit barn. Da vi kom, var der mange mennesker i butikken, som fik kyndig vejledning af personalet. Butikken har et udvalg til både smalle og brede fødder.

Der er figenstænger til børnene og kaffe til mor og far, mens der handles.”

DSC_1101

Nytteværdi/pris: MEGET GOD – efter min mening skal man ikke gå på kompromis med kvaliteten på fodtøj til sine børn. Så jeg synes, at RAP er et rigtig godt valg; de er ikke i den dyre ende. Man får “value for money” her.

SANDAL: Før 599,- nu nedsat med hele 62% til 225 kr.
SKO: 599 kr

Holdbarhed/kvalitet : GOD – det er superlækkert og blødt læder, som holder sig pænt, men med en 2-3-årig, som cykler meget, bliver snuderne hurtigt slidte at se på. Men det er sko, der holder til at blive brugt – så må vi bare pudse dem lidt oftere.

Tjubang 1 Tjubang 2 Tjubang 3

Helene fortsætter:

“Vi har testet en blå sneaker str. 37 til Frederik og brune sandaler str. 28 til Wilbert. Pakken med skoene ankom hurtigt, og de blå sneakers kom straks i brug. Sommeren lod vente på sig, og de fine sandaler kom først i brug senere. Begge par sko gav ved modtagelse indtryk af god kvalitet og design med øje for detaljerne og praktisk anvendelse.

RAP læder sneaker art. 72034-10, pris 799,- kr. – lignu på tilbud til 399 kr. SPAR 50%.

Tjubang 4  Tjubang 6

Tjubang 5

Frederik har brugt de blå sko til fest og på ture i weekenderne. Ved skolebrug får skoene en meget hård medfart, da der næsten altid spilles fodbold på en jordbane i al slags vejr, og det havde vi ikke lyst til at udsætte dem for i testperioden. Alligevel endte vi med et par sko med hul i. Det fremgår af et af billederne. Det viser bare, at selv de lækreste sko i gode materialer bliver sat på en hård prøve hos aktive børn, som vores Frederik i høj grad er. Som beskrevet har skoene jo ikke været brugt til hverdagsbrug, og derfor overraskede det mig også, da jeg fandt hul, hvor ?flappen mødes med skosnuden?. Det har dog ikke på nogen måde generet Frederik. Skoene var nemme at bruge, fordi de havde lynlås i begge sider og samtidig kunne justeres med snøren, da det egentlig var en snøresko. Hen over lynlåsen er en læderrem med trykknap, og den gav Frederik en smule besvær indimellem, når den skulle trykkes på plads. Det er ellers en flot og smart detalje, som både praktisk holder på skoen, men også giver et lækkert look. Alt i alt synes vi, at det er en god sko, men vi ville have reklameret hullet, hvis det ikke var en ?testsko?, for det var ikke et hul som følge af ?almindelig brug/slitage?, men ringe holdbarhed.

Fletsandal i Chocolate 10017-21, pris 599,- kr, (sælges pt. med 58% rabat til kun 250 kr.).

Tjubang 7 Tjubang 8 Tjubang 9

Wilbert har brugt sandalerne i de få sommervejrsdage med strømper i skoene, da det ikke var specielt varmt, og han altid er lidt på vagt over for nye sko. Det er vigtigt, at han synes, at det er hans sko, så vi legede lidt, imens han fik dem på, og snakkede om hans brødres fine nye sko.

Til en 3-årig lægger jeg særlig stor vægt på bevægelsesfrihed og komfort. Skoen skal hjælpe barnet i sin motoriske udvikling og på ingen måde hæmme det. Wilbert løb omkring og klatrede uden besvær på træstubbe, trampolintrappe mm. Sandalen var nem at justere, da den både har velcro og regulerbare spænder. Skindet var næsten for glat og ensartet efter min smag, men det bliver mere ?levende? i brug. Jeg er meget glad for at vide, at det er en sko lavet med omtanke for miljø både i produktion og for barnets anvendelse af produktet.

Da vores oplevelse med og af de to par sko var meget forskellig, fremgår det også af testbedømmelsen.”

Nytteværdi: GOD – skønne og anvendelige, og som både har et lækkert design og er praktiske.

Holdbarhed: MEGET GOD for sandalens vedkommende og MINDRE GOD/DÅRLIG for sneakerens vedkommende.

Pris: MIDDEL – det er en dyr sko i mine øjne, og det skal den leve op til både miljømæssigt og praktisk.

Kvalitet: GOD – lækker kvalitet og design.

Tjubang 11 Tjubang 12

Mie afslutter:

“Mine to banditter på hhv. 3 og 6 år, var også så heldige, at de måtte teste hver et par sko eller sandaler fra Tjubangsko. Tjubangsko udvikler og designer selv Arauto RAP i samarbejde med fabrikken i Portugal, og anvender udelukkende de bedste materialer. Arauto RAP var et mærke jeg ikke kendte i forvejen, så jeg glædede mig til at se, hvilket produkt det var vi skulle teste.”

“Da sommeren stod for døren, så valgte vi sandaler til både Anna og Magnus. Anna fik selv lov at vælge og hun faldt hurtigt for de smarte Gladiator sandaler (som normalt koster 749 kr, men som nu er nedsat til kun 265 kr.). Til Magnus valgte vi et par gode lukkede sandaler i flettet læder, som normalt koster 599 kr., men som ligenu er nedsat til kun 225 kr.). I beskrivelsen af den sandal vi valgte til Magnus, står der bl.a. at sandalen passer godt til en bred fod – det er en rigtig god information at få med, når man handler sandaler på internettet.”

image1

“Pakken ankom dagen efter vi havde bestilt – og det vagte begejstring hos både lillebror og storesøster. Vejret var ikke lige til sandaler den dag – men de skulle alligevel prøves på, med det samme af storesøster.”

image2

“Heldigvis blev det sandalvejr – og er det stadig lidt endnu. Anna har brugt sine sandaler ofte til skolebrug og almindelig hverdagsbrug – hun går fint i dem og klager ikke over at de gnaver eller noget. Dog havde hun dem på en meget varm dag til Flying Super Kids – hvor vi også gik meget – der måtte hun tage dem af, da de gnavede en lille smule. Men det er ellers SLET ikke noget vi har oplevet som et problem og ville uden tvivl købe samme model til hende næste år, hvis hun “forelsker” sig i samme model til næste år.”

image23

“Magnus har i år haft et par lukkede sandaler (disse) og et par åbne sandaler. Og de to sandaler har holdt en hel sæson, som heldigvis stadig ikke er helt slut endnu. De lukkede sandaler der klart dem, som er blevet brugt mest og Magnus klager aldrig over, at de gnaver eller at han har varme fødder mv. Man kan sagtens se, at de har været brugt – men de er også gennemtestet af en dreng på 3 år, som går i udebørnehave – så jeg synes egentlig at det er rigtig flot at vi ikke har skulle investere i flere par sandaler til ham i år. Mærket lever i høj grad op til de andre (og lidt dyrere) mærker, som vi har købt før hen).”

image19 image20

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – vi bor i et land, hvor fodtøj er en nødvendighed året rundt. Derfor er nytteværdien meget god.

Holdbarhed: GOD – Begge par bærer præg af, at have en god holdbarhed. Jeg ved ikke om Magnus’ sandaler ville kunne holde en sæson til – men uanset hvad, så ville han ikke kunne passe dem til næste år – så det giver helt sig selv.

Pris: GOD – Synes at prisen er helt fair. Pris og kvalitet stemmer overens. Og lige nu er prisen MEGET GOD, da det virkelig er gode sandaler man kan få til den udsalgspris.

Kvalitet: GOD – Kvaliteten er god.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mr. B