Lässig – Testfamilien
Supernova D8 babyalarm

Lässig

Vores tester Mie har sammen med datteren testet en Lässig rygsæk og toilettaske for www.flemmingflarsen.dk

image3

Rygsækken er beregnet til de lidt større børn fra ca. 5 år. Så for Anna på 6 år, der skulle teste den på sin allerførste spejderlejr, var det den helt rigtige størrelse på en rygsæk.

Rygsækken er lavet i flotte farver og en lækker slidstærk kvalitet. Der er super mange gode rum i den – og den passer til A4 mapper, så den vil også være god til skolebrug. Den har justérbare skulderremme og lukning foran, som gør det nemmere for de lidt mindre børn selv at have den på ryggen. Et kæmpe plus er kølerummet med plads til madpakken.

Tasken var ikke stor nok, at at Anna kunne have alt sit tøj til en hel uges spejderlejr i. Så den blev i stedet for medbragt på spejderlejren som turrygsæk og til det formål har den været super god.

image9

Toilettaske

Skærmbillede 2015-09-02 kl. 12.25.04

Med på spejderlejr skulle selvfølgelig også en toilettaske. Og der findes i serien også en matchende toilettaske. Toilettasken har en rigtig god størrelse med mange fine rum.

image8

Toilettasken er lavet i samme slidstærke kvalitet som rygsækken. Og har snildt kunne holde til at være med en 6-årig på lejrtur.

Faktisk er både toilettaske og rygsæk stadig som nye at se på. En ting, som er værd at fremhæve er, at det er meget lette tasker – imodsætning til mange skoletasker i dag, der nemt bliver tunge for små børn at bære.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: MEGET GOD. Skal dit barn på tur er det et must med en god taske. Det får du bestemt i disse Lässig tasker.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD. Der er tale om rigtig gode kvalitetstasker, godt slidstærk materiale og i let materiale.

Pris: GOD. 349,95 kr. for rygsækken og 219,95 kr. for toilettasken. Det er ganske fair priser for et rigtig godt produkt.

image12

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Supernova D8 babyalarm