Filibabba badeslag – Testfamilien
Specialdesignet skytæppe fra Madeinnepal.dk

Filibabba badeslag

To af vores testere her testet badehåndklæder fra Filibabba.

Vores tester Regitze har sammen med sin datter Alberte på 4 år.

Regitze fortæller:

“Det fine, rosefarvede håndklæde, som vi har testet fra det danske mærke Filibabba, er uden tvivl det bedste og blødeste håndklæde, vi har haft herhjemme. Der er ingen tvivl om, at Filibabba forstår sig på både udseende og kvalitet. Håndklædet er fremstillet i 100 % økologisk bomuld og måler 100 x 100 cm.

foto-68-3

Badehåndklædet fås i forskellige farver; alle i meget rolige farver, som er lige efter min smag. Alberte valgte selv hvilken farve, hun ville have, og valget faldt på den smukke Indian Dusty Rose. Håndklædet er nu blevet vasket seks gange og har stadig beholdt farven og den samme blødhed, som da vi modtog det. Lige præcis det, at det har beholdt blødheden, er et kæmpe plus i min verden. Det skal siges, at jeg har vasket det i Neutral vaskepulver. Vi er en familie, som elsker at rejse, og til lige præcis det formål kommer håndklædet til at være en stor succes. Alberte elsker at komme op af poolen, få det våde badetøj af og derefter bliver pakket ind i et håndklæde.

foto-69-3

Håndklædet fra Filibabba har som I kan se en hætte, og derfor tænker jeg, at børn vil synes, det er en tand bedre at blive pakket ind i lige præcis sådan et frem for et ?hotelhåndklæde? 😉  Alberte er i hvert fald ikke i tvivl om, at hætten er totalt sej. Jeg spurgte hende nemlig en dag, hvad hun godt kunne lide ved håndklædet, og hendes svar var : ?At der er en hætte, jeg kan tage over hovedet, og at jeg kan gemme hele min krop i det.? Jeg giver hende ret i forhold til den gode størrelse på håndklædet. Det er nemlig så stort, at børn helt op til 8-års alderen vil kunne bruge det.”

foto-67-3

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alberte elsker at have sit eget badehåndkæde, som hun kan tage i brug efter bad. Det bliver brugt utrolig flittigt, og det tænker jeg gør sig gældende i mange andre hjem end vores.

Holdbarhed: GOD – badehåndklædet kan bruges af børn helt op til 8-års alderen, hvilket er et plus.

Pris: GOD – prisen er ikke i den dyre ende, men heller ikke i den lave ende. Jeg synes, prisen er god, når man ser på hvilken kvalitet, man får for pengene.

Kvalitet: MEGET GOD – det er blevet vasket seks gange og har stadig beholdt farve og blødhed.

Line fortsætter:

“Vi har været heldige at teste et håndklæde fra Filibabba. Og jeg er IMPONERET! SÅ lækkert og blødt.

IMG_9176Håndklædet har en lille hætte, så det er nemt at tørre et mindre barn, men det kan bruges af børn helt op til 8-års alderen. Jeg har brugt det både til Liam på 4 mdr. og Milo på 2 år. Jeg elsker, at det er så stort. Det er 16 cm. større end normale børnehåndklæder.

IMG_9494Håndklædet er fremstillet i 100 % økologisk bomuld.

Håndklædet har et fint mønster vævet ind, som giver det et flot og lækkert look. Håndklædet er i en rigtig god kvalitet – det mærker man tydeligt! Farven er en flot varm grå/lyseblå.

  • 100% økologisk bomuld
  • Måler 100 x 100 cm.
  • Kan vaskes i maskinen
Jeg startede med at vaske det inden brug, fordi jeg tænkte, om det var muligt, at det kunne og forblive så lækkert og blødt. Og søreme ja! Det var helt, som da jeg pakkede det ud. Sugeevnen er også rigtig god, selvom det ikke er et tykt håndklæde. Begge unger bliver pakket rigtig godt ind pga. størrelsen. Personligt synes jeg, designet er rigtig pænt, og det hænger med glæde fremme på vores toilet. Ikke mange børnehåndkæder er pæne, hvis man går op i boligindretning 😉 Det er klart det håndklæde, både min mand og jeg tager fat i først af de rene håndklæder. Vi er vilde med det! Prisen ligger på 300 kr. Helt kanon pris, når man kender til kvaliteten!
Vi må helt klart have fat i et mere, så drengene ikke skal slås om det. Det er også et, jeg kunne finde på at købe i gave til andre børn, fordi det er så lækkert og pænt.
Alt i alt det bedste håndklæde, vi nogensinde har prøvet!”
Lege/nytteværdi: MEGET GOD
Holdbarhed: MEGET GOD
Pris: MEGET GOD
Kvalitet: MEGET GOD

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Specialdesignet skytæppe fra Madeinnepal.dk