Rocking Rhino – Testfamilien
Ammepuden Ozzo

Rocking Rhino

Vores tester Christina har testet en gyngehest fra Done By Deer sammen med sin yngste søn Andreas.

Skærmbillede 2015-04-14 kl. 01.17.49

Christina fortæller:

?Min første tanke, da jeg så den skønne gyngehest fra Done By Deer, var absolut positiv. Jeg elsker designet! Supersmart gyngehest udformet som et flot næsehorn. En gyngehest, som barnet kan sidde nede i og skubbe fra med fødderne, så næsehornet bevæger sig.

IMG_1375

Gyngehesten er formet som næsehornet Nozo og er udført i lyst træ med polstret sæde. Rocking Rhino kaldes det skønne næsehorn. Udseendemæssigt er han helt i top, synes moderen, og må meget gerne stå i min stue 😉 Andreas på 20 måneder var dog vildt bange for ham den første dag og gik i en stor bue uden om ham – måske det var størrelsen, der gjorde udslaget. Rocking Rhino måler 30 cm x 62 cm x 70 cm. og er altså noget større end de fleste andre gyngeheste, og derfor med den fordel, at den kan bruges af barnet i lang tid. Selv mine to store drenge kunne sagtens klemme sig ned i den.

Praktisk er jeg så desværre knap så positiv; dels pga. størrelsen, og dels pga. udformningen af gyngehesten. Den er for stor til, at et barn på 1 ½ – snart to år selv kan komme op i den (og også ned fra den igen). Min niece på snart tre har prøvet den, og er præcis lige stor nok til at kunne svinge det ene ben op i den, men det er ikke helt uden besvær.

IMG_1389

Dernæst synes jeg, at udformningen på bunden er for ?lige?, dvs. bøjningen er for lille, så den vipper ikke ret meget, tværtimod glider den nærmere hen ad gulvet, og Andreas ender ind i alting; vægge, døre osv.

Done by Deer har oplyst, at den ikke gynger mere end den gør er af sikkerhedsmæssige hensyn så den ikke kan tippe, hvis barnet gynger vildt ? eller hvis der skulle ske at være to på den. Dette er testet af Tüv. Det er også en sikkerheds foranstaltning at de små børn ikke skal kunne falde ud over kanten, derfor er den så høj.

IMG_1384

Sikkerhedsmæssigt synes jeg så til gengæld, at Rocking Rhino er fin, især til mindre børn på ½-1 år. De kan ikke falde ned fra gyngehesten, når de gynger, fordi de netop sidder nede i den og endda med en strop mellem benene, hvilket absolut er et plus. Stroppen gør også, at man endda kan stå op og gynge på den, og når man er 20 mdr., er det et sandt hit. Andreas er rigtig glad for den, og den får både pys og kram og smager også hans kiks. Konklusion: Det har absolut været en fornøjelse at teste gyngehesten fra Done By Deer, og Rocking Rhino er bestemt anbefalelsesværdig til venner og bekendte.?

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: Meget god.

Holdbarhed og kvalitet: Meget god – Rocking Rhino er på ingen måde skrøbelig, men til gengæld i en rigtig massiv og god kvalitet.

Pris: Middel – prisen på 1500 kr. er lidt høj, men udelukkende på baggrund af testen, for inden synes jeg kvalitetsmæssigt og udseendemæssigt, at prisen var fin. Jeg synes stadig ikke, den er for høj, da den kan bruges i mange år, men er tilbøjelig til at sige, at den godt kunne være en smule lavere.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ammepuden Ozzo