Solcreme fra Matas – Testfamilien
Ubang

Solcreme fra Matas

Vores tester Didde har testet solcreme fra Matas.

Didde fortæller:

?Matas har lavet et stort udvalg af lækre solcremer til både store og små. Vi har været så heldige at teste nogle af produkterne på vores ferie.

IMG_3900

Solcremerne beskytter alle effektivt mod solens UVA- og UVB- stråler. De indeholder fotostabile filtre og er vandfast. Alle er svanemærket og uden parabener. Mange er også uden parfume samt godkendt af Astma-Allergi Danmark. En af dem, som vi på ingen måde kunne undvære på ferien, var solstiften.

Sk_rmbillede 2015-05-03 kl. 22.13.40

Solstiften er klart blandt vores favoritter af solprodukter. Den er nem at have i tasken, fordi den er lille og ikke fylder meget, og man er ikke nervøs for, om der pludselig skulle komme solcreme ud i tasken.

Den er nem at smøre ud, efterlader ingen streger og tørrer hurtigt. Vi brugte den især i ansigtet, på skuldrene og på de små babyfødder.

En anden sikker vinder var KIDS sollotion med faktor 30.

DSC_0995

KIDS sollotion er nem at smøre ud og klistrer ikke. Alle solcremer fedter jo mere eller mindre allesammen, men jeg synes klart, at denne ikke er slem. Vi smurte altid børnene ind som det første om morgenen, inden vi skulle spise morgenmad, så vi var klar til at tage på stranden lige efter maden.

Faktormæssigt var solcremen til børn høj og god i vandet, som de lover. De første dage brugte vi primært faktor 50, men efter et par dage blev faktor 30 hurtigt at foretrække for os allesammen.

DSC_0994

Jeg er personligt klart mest til lotion, når jeg starter med at smøre mig ind om morgenen, men til at have med på stranden og i tasken foretrækker jeg sprayen. Men undgår for meget fedteri og at der kommer sand i ‘låget’, og skal samtidig heller ikke være nervøs for, om den skulle åbne sig ved et uheld, og derved have solcreme i hele strandtasken. Sprayen er let at anvende og absorberes hurtigt, som MATAS også lover.?

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – rigtig gode familievenlige sollotions, som vi helt klart kan anbefale.

Holdbarhed: MEGET GOD

Pris: MEGET GOD – priserne på MATAS SOLSTRIBER ligger fra 29,95,- til 179,95,-, men de har ofte rigtig gode tilbud på deres produkter.

Kvalitet: MEGET GOD – effekten af en solcreme kan være svær at måle. Men ingen i familien blev på noget tidspunkt røde eller forbrændte, og jeg antager derfor, at MATAS SOLSTRIBER har en del af fortjenesten. Vi har alle fået en dejlig, naturlig kulør. Selvfølgelig skal man altid tænke sig om, selvom man bruger solcreme.

BONUSINFO:

Selvom huden er blevet flot sommerbrun, er det ikke altid let at smøre hverken børn eller voksne ind uden at undgå pletter på tøjet. Man anbefaler selvfølgelig at smøre sig ind og lade cremen tørre, inden man klæder sig på, men med to små børn kan dette ikke altid overholdes. Derved kommer der pletter, som kan være svære at komme af med.

MATAS giver derfor dette råd, hvis uheldet er ude:

Hvis du har været uheldig at få misfarvning fra sollotion på dit tøj eller andre tekstiler, kan pletterne fjernes ved at bruge følgende vaskeanvisning:

  1. Påsmør rigeligt flydende Biotex Color (maskinvask til kulørte tekstiler) direkte på pletten og lad det virke natten over, så tøjfibrene får lov at svulme op.
  2. Vask tøjet efter anvisning på tekstilmærket.
  3. Gentag processen  2- 3 gange. De fleste pletter, som afsmitning af solcreme på hvidt og farveægte bomuld, kan fjernes med et affarvningsmiddel som f.eks. Matas Affarver. Følg anvisningen på emballagen. NB : Det er vigtigt ikke at anvende vaskepulver med optisk hvidt, blegemiddel eller pletfjerner med OXI-effekt, da det forværrer pletterne og muligheden for at fjerne dem.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ubang