MaizePops – Testfamilien
Shop2kids spisetid

MaizePops

MaizePops er en ny, sund snack til børn.

Billede 1

– 100 % økologiske, europæiske majs

– Ingen tilsat salt, sukker, olie

– Ingen gluten

– Krummer ikke

– Lette at have med på farten

– Store og gode at holde på for små børn

– Kan spises af børn fra cirka 6 måneder, da de smelter på tungen

MaizePops fås fra uge 43, 2015 i Bilka og A-Z.

Vores testere siger om dem:

Tina med Silas på 4 år og Valde på 6 måneder:

“MaizePops smelter på tungen, hvorfor man ikke behøver være bekymret for, at Valde får det galt i halsen. Et kæmpe plus! Silas var fra første færd meget begejstret og bad hurtigt om at få flere: “De her chips, de smager bare megalækkert, mor!? For mig selv var de dog lidt kedelige at smage på.”

Tina med Mikkel på 4 år og Liva på 8:

“Vi har en dreng, der ikke tåler for meget sukker, og et andet barn, der elsker at snacke, så at kunne tilbyde den her sunde snack med god samvittighed er et stort plus! Den yngste, som jeg ellers havde håbet ville blive glade for MaizePops var desværre slet ikke interesseret i dem. Han smagte lidt, men ville så ikke røre dem herefter. De ældste på knap 8 år var til gengæld fuldstændig vild med dem, og til trods for, at de nok mere er beregnet til de yngste børn, har vi her fundet en snack, vi sagtens kunne finde på at købe igen. De krummer heller ikke, så de er også geniale til ture i bilen! Vi forældre synes derimod ikke, de smager af noget.”

Julie med Carla på 9 mdr.:

“MaizePops krummer ikke, og de klistrer ikke fast til tøj osv. De er fantastiske at have med på farten. Det er en hurtig og nem snack, og så er bil eller barnevogn ikke fyldt med krummer. Carla virker til at kunne lide dem, og så er de nemme og holde om med de små fingre.”

 maizepops 2

Nadja med Buster 2 1/2 år, Louie knap 4 og Arthur 6 år:

IMG_1362

“Jeg kendte godt MaizePops inden testen, da en svensk pige fra min mødregruppe for 3 år siden havde medbragt dem fra Sverige. Alle babyerne i mødregruppen elskede at få sådan en at sidde og sutte i! Herhjemme er det kun Louie på knap 4 år, der er helt vild med dem. Arthur på snart 6 spiser dem gerne, men synes, de er lidt kedelige i smagen. Der ER jo heller ikke meget smag i dem (jeg har smagt dem 😉 ), men det er jo netop genialt til de helt små, som skal have noget, som er sundt, uden salt og samtidig få fornemmelsen af at have mad mellem hænderne og holde ved noget og sutte/tygge på det selv. Buster på 2 1/2 er en værre kræsenpind, og han nægtede desværre gentagne gange at smage på dem 🙁 “

IMG_1367

Nina med Isabella på 5 og Benjamin på 8:

maizepops1

“Isabella, som er lidt kræsen, hvad angår snacks, syntes de var rigtig gode. Benjamin var lidt mere betænkelig over konsistensen. Manden i huset syntes, de var lidt for sunde, men han hjalp alligevel med at tømme en af skålene. Det er næsten som om, de smelter i munden, og så skal man lige tygge lidt på dem. Smagen er temmelig neutral, men alligevel lidt vanedannende som chips, når man først går i gang. De er både blevet brugt til fredagsguf, til længere køretur i bilen og som ekstra snack til madpakken.”

maizepops2

Nanna med børnene på 2, 4, 7 og 12 år:

“Vi havde inden testen fået at vide, at der her var tale om glutenfri snacks til de yngste. Men MaizePops er mere end det. De er for alle børn (og også nogle voksne).

maize_billede1-2

Den dag pakken kom, havde børnene venner på besøg, så vi skulle alle prøvesmage med det samme. Det ser ud til, at jo yngre, barnet er, jo vildere er det med MaizePops. Alle vores fire børn har spist af MaizePops, men især pigerne er vilde med dem. Den yngste er meget vild med dem, og de smager åbenbart bedst, hvis man har en i hver hånd.

Det er helt klart en snack, vi gerne vil købe fremover. De arbejder på at blive landsdækkende snarest. Det håber vi på, for hvad gør jeg, når den sidste pose er tom??

Helene sammen med børnene på 3, 9 og 12:

“Vores yngste søn tog godt imod og nød de store sprøde majssnacks, som var meget nemme at håndtere pga. størrelsen. Han var meget glad for dem og spurgte efter flere. Jeg forestiller mig, at de også er perfekte for babyer, da de nemt kan gribe om dem, og MaizePops nemt blødgøres i babys mund, og derfor er nemme at spise for selv et lille barn.

Som mor føles det rigtig godt at servere en snack for barnet, hvor man hverken skal tænke på indhold af sukker, fedt eller salt. Resten af vores familie, både drengene på 9 og 12 år og os voksne, var meget enige om, at MaizePops er lækre sprøde, et sjovt alternativ til andre snacks og chips, men også lidt kedelige, fordi de ikke rigtig har noget smag.” 

BILLEDE 9 MAIZE

Tina med Vega på 1 år:

“MaizePops smelter i munden, og det er supergodt til de små babyer, som endnu ikke helt er klar til kiks eller frugtstænger. Chipsene sviner heller ikke særlig meget, og det er også værd at tage med i en travl hverdag. Jeg ville helt sikkert købe disse snacks, hvis de var i butikken, men jeg tror, de taber lidt på deres design. Posen ser meget ?amerikansk? ud og ikke særlig øko, selvom de er fri for dårlige ting. Jeg tror, nogle forældre hellere vil vælge Änglamarks, selvom de er dyrere, da deres pose bare ser mere øko-øko ud, og os forældre er jo så sarte med, hvad vi putter i vores babyer!”

FullSizeRender FullSizeRender_1 FullSizeRender_2

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver den samlede vurdering fra alle familier:

Nytteværdi: MEGET GOD. Et sundt og godt alternativ til en hurtig snack både på farten og i hverdagen.

Pris: GOD. En fair pris for et godt produkt til børnefamilien eller som sund snack til alle.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD. God konsistens, god størrelse og lever op til beskrivelsen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shop2kids spisetid