MOSTERSIGNE.DK – Testfamilien
Babybossen

MOSTERSIGNE.DK

Test af Le Toy Van toastmaskine, Honeybake-serien

BILLEDE 1 BILLEDE 2 BILLEDE 3

Toasteren har plads til to toastbrød, som kan poppe op, når de er færdige, ved tryk på en knap. Sættet indeholder syltetøj, smør, kniv og tallerken. Anbefales fra 3 år. Pris: kr. 349,95

Vores tester Helene har sammen med sønnen, Wilbert, på 3 år, testet en Le Toy Van toastmaskine.

Helene fortæller:

“Vi har testet et lækkert trælegetøjssæt fra webshoppen ?Moster Signe?. Jeg var spændt på at modtage pakken og finde ud af, om det toastmaskinesæt, der ser så fint ud fra min vinkel, også var noget for Wilbert.

Vi modtog hurtigt testpakken, og Signe fra ?Moster Signe? havde pakket den fint ind og skrevet et lille kort. Det kan varmt anbefales, også selvom legetøjet evt. er en ?hverdagspakke? med supplement til barnets værelse, for det vækker kæmpe glæde. Wilbert var helt klar til at pakke gaven op og var hurtigt optaget af pakkens indhold: ?Åbn den, mor! ?, gentog han glad, da han kunne se igennem kassen, at der var flere fine ting i.

Selv om det var sidst på eftermiddagen efter børnehaven gik Wilbert glad i gang med at lave toasts til mor og sig selv. Han skulle have lidt hjælp til at finde ud af pop-up-fidusen med toasteren, men da først knappen var fundet, skal jeg love for, at der blev ristet brød til ?hele vejen?.

Vi har nu testet det fine sæt i nogle måneder, og jeg synes altid, at det er spændende at se, om legetøjet kun har en vis nyhedsværdi og derefter bliver glemt, eller om det virkelig er godt legetøj, der bliver ved med at inspirere til leg. I dette tilfælde var det helt sikkert det sidste, og jeg synes, at Wilbert beviste det på en meget sjov måde. Han har ofte leget med sættet på værelset, hvor han har sit legekøkken med diverse. Pga. tallerken og kniv med smør, sætter han sig ofte ved sit bord, og vi har også haft lidt ?caféstemning?, da der ofte serveres ?Wilbertretter? fra det lille køkken. En dag kommer jeg ind på værelset for at tjekke, hvad han laver, da han åbenbart er godt beskæftiget, når jeg ikke har set ham i alrummet i et stykke tid (han bruger ofte værelset til at hente ting, der så leges med i både stuen og ved spisebordet. Det kunne ellers være rart, at det blev på værelset, omvendt så er han fantastisk til at lege i lang tid, så oprydningen tager vi med glæde). Da jeg kommer ind er Wilbert godt i gang med det ?rigtige smør? og en kniv fra køkkenet. Den ene toast er smurt, og han er i gang med næste. Jeg kunne ikke få mig til at afbryde, men skyndte mig at hente tlf. og tage et billede, inden jeg blev budt på trætoast med blødt eller måske smeltet smør. Det var nu også en meget hård smør, der fulgte med i pakken ? he he. ?

Alt i alt kan vi varmt anbefale sættet. Selve pop-up-effekten på toasteren er helt klart det store hit, men marmelade, smør og service gør bestemt legen endnu mere ?realistisk? og indbydende.

Flot produkt i afdæmpede, men stadig klare farver og produceret med omtanke for miljøet. ?Desværre? får jeg lyst til at købe meget mere lækkert trælegetøj fra Le Toy Van!

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege- og nytteværdi: MEGET GOD

Holdbarhed: MEGET GOD ? Trods uendeligt mange ture i brødristeren er brødet ikke brændt, og toasteren rister stadig? 😉

Pris: GOD ? Det er ikke et billigt legetøjssæt, men man får et godt produkt, der holder til mange timers leg og samtidig pynter på værelset.

Kvalitet: MEGET GOD ? De malede dele er stadig fint intakte efter megen brug, og sættet har et rigtig fint design, der appellerer til både drenge og piger, og gør sig godt i ethvert legekøkken.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babybossen