Svøb fra Aden og Anis – Precious Toy – Testfamilien
7-dages kur fra Livishape

Svøb fra Aden og Anis – Precious Toy

Vores tester Karina har sammen med sønnen Aske testet et svøb af mærket Aden & Anis, der forhandles hos Precious Toy.

Karina fortæller:

“Jeg tog gladeligt imod testen af de to svøb fra Aden & Anis, da jeg blev vildt nysgerrig på, hvad de kunne. Jeg havde nemlig hverken hørt om eller prøvet dem før på trods af, at jeg har to piger i forvejen.

Jeg har testet en pakke med to svøb (jungle jam) med fine motiver af henholdsvis aber og giraffer

Jeg blev noget overrasket, da jeg pakkede dem ud af æsken, for de er jo vildt store! (120×120) Men selvom de er store, er de stadig meget lette og luftige i det. Svøbene er i 100 % vævet bomuld og er ufattelig bløde selv efter vask og tørretumbling.

Til at starte med var jeg lidt i tvivl om, hvad de kunne bruges til andet end at svøbe baby med. Men da jeg først fik taget dem i brug, har jeg nu supersvært ved at undvære dem. Det er blevet en af de få ting, som er gået fra at være noget der var rart at have, til at være noget der slet ikke kan undværes.

4

Det ene svøb har fået en fast plads i pusletasken, og her bliver det brugt til alt fra ammecover til dyne og legetæppe, når vi er ude hos venner og familie.

Det andet svøb har fået en fast plads i stuen, hvis ikke det da lige er at finde i vaskemaskinen 🙂 Jeg kunne snildt finde på at anskaffe mig et par stykker mere samt stofbleer fra samme mærke.

Jeg er vild med, at det er så let og luftigt i det. Aske er nemlig en varm baby, der elsker at putte, men ofte bliver dynen ALT for varm, når vi sidder med ham på armen eller brystet. Med svøbet kan han nemt putte uden at få det for varmt. Svøbet bliver også brugt som en slags erstatning for dynen, når han lige tager en lille lur i løbet af dagen.

Aske er en supernem og rolig baby, så jeg har ikke rigtig haft brug for at svøbe ham. Dog ville jeg lige afprøve det en dag, da han havde været i bad. Det er faktisk supernemt at folde svøbet. Ud fra vejledningen og med lidt øvelse kan jeg nu gøre det helt uden at kigge i den. Det var tydeligt at se på Aske, at det var en god oplevelse; han faldt endnu mere til ro og kort tid efter faldt han i søvn i mine arme.

Svøbet er blevet brugt fra Aske var et par dage gammel, og jeg forestiller mig, at det sagtens kan bruges helt indtil baby er 1,5 år eller mere. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad det kan bruges til.”

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: MEGET GOD – det kan bruges til meget mere end blot et svøb

Holdbarhed: GOD – selv efter mange vaske er det stadig superblødt, og jeg tænker, at de sagtens kan bruges til 2-3 børn

Pris: MIDDEL – 399 kr. for 2 stk. Lidt i den høje ende; dog synes jeg, man får meget for pengene, da de er så anvendelige

Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er noget af det lækreste og printet holder super flot.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7-dages kur fra Livishape