Pude fra bbhugme – Testfamilien
Fuzzies

Pude fra bbhugme

Vores gravide tester Camilla har testet og anmeldt en pude fra bbhugme.

billede 1 BBHUGME

Camilla fortæller:

?Jeg har i en periode på ca. 3 uger testet BBHUGME, som er en pude med mange funktioner. Den kan bl.a. bruges af gravide til aflastning, da den giver en behagelig støtte til den voksende mave. Den kan også bruges som ammepude, når barnet er født,  som sækkepude til barnet og til lejring til både fødsel og træning i graviditeten.

Jeg har kun testet puden under graviditeten, da mit lille mirakel ikke er født endnu, men jeg har planer om at bruge puden til bl.a. ammepude efter fødslen, og derudover er puden også skrevet på huskelisten til hospitalet, da jeg regner med, at den kan være behjælpelig under veerene.

Billede 2 BBHUGME

Inden jeg modtog puden, sov jeg med en pude under maven, en mellem benene og en til ryggen, som holdt mig i sideleje hele natten. Derudover havde jeg min egen hovedpude, så det betød, at der var lidt trangt i sengen, og det var besværligt at få lejret sig behageligt – og en kamp at få lagt alle puderne til rette. Og hver gang, man skulle ud om natten og tisse (hvilket er en del gange her sidst i graviditeten), kunne jeg starte forfra med placering af alle puderne.

Billede 3 BBHUGME

Efter jeg har modtaget BBHUGME, har jeg smidt alle puderne væk og bruger nu kun denne ene pude og min egen hovedpude, hvilket fungerer perfekt. BBHUGME former sig efter kroppens form, og du kan lave puden ?tynd? de steder, du ønsker det, f.eks. der, hvor maven skal lejres, og igen tykkere der, hvor den skal støtte om benene. Puden er lavet af små kugler, hvilket gør, at puden former sig efter kroppen, hvilket giver støtte og komfort de steder, du ønsker.

Jeg har også brugt puden i sofaen, da min lænd og mit bækken har en tendens til at låse, hvis det ikke bliver understøttet ordentligt, hvilket kan give mange smerter. Men når jeg sidder med BBHUGME i sofaen rundt om lænden, har jeg ingen problemer haft.

Jeg havde sågar puden med til Hamborg i weekenden, da vi skulle have to overnatninger. Puden blev brugt på hjemvejen af alle tre passager på bagsædet, da de havde ondt i bagdelen af at sidde så mange timer.

Billede 4 BBHUGME

Pudens funktionalitet vurderer jeg til at være i top, og den har efter modtagelse været den perfekte sovekammerat.

Producenten har ikke alene skabt et funktionelt produkt; de har også tænkt på det æstetiske og miljøet, da puden både er pæn og ØKO-TEX-certificeret. Ringene, som sidder rundt om enderne, er BPA-fri, hvilket gør, at de kan anvendes som bideringe for babyen også.

Billede 5 BBHUGME

Puden fås med et blødt, aftageligt bambusbetræk, som nemt kan tages af og vaskes ved 40 grader i vaskemaskinen. Betrækket kan fås i forskellige neutrale farver. Siliconering medfølger også, og med denne kan du justere form og hårdhed. Den fås i forskellige farver alt efter smag.

Den indvendige pude kan også nemt vaskes i enten brusebad eller badekar. Materialet i inderpuden er antibakterielt og forhindrer dermed udviklingen af blandt andet svampe.

Puden er 1,5 meter lang og har en diameter på 20 cm. Vægten på puden, betrækket og siliconeringene er ca. 1,5 kg.

Puden kan købes på den norske hjemmeside www.bbhugme.no, og leveringen tog kun 2-3 dage.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Jeg har ikke kunnet undvære puden, siden jeg modtog den for 3 uger siden – selv min kæreste er blevet misundelig på den 😉

Holdbarhed: GOD. Det er lavet af materialer, som ikke bliver hurtig slidt. Stoffet ser ikke nusset ud på trods af, at betrækket er vasket to gange og brugt dagligt i tre uger.

Kvalitet:  MEGET GOD. Jeg kan godt lide, at puden er miljøvenlig, ØKO-TEX-certificeret og at siliconeskiverne er BPA-fri.

Pris: GOD. Puden inkl. betræk og siliconeringe koster 1.149 kroner og kan bl.a. købes hos Mammashop.dk. Jeg synes, prisen er rimelig, da den skal gøre op med 3 puder i sengen samt en ammepude plus betræk – og så ville prisen blive nogenlunde det samme. Med i prisen får du endvidere en smart opbevaringspose, hvori puden nemt kan transporteres.

1 kommentar

  • Gunilla ratz

    Kan der f.eks fyldes flere kugler i hugmee puden?
    Hvad er kuglerne lavet af?
    Jeg er en ældre person, og puden ser ud til at passe til mine behov. Er puden afprøvet af andre end gravide? Jeg vil gerne være prøveperson.
    Mvh gunilla

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuzzies