Naturebaby.dk – Testfamilien
Retroguld

Naturebaby.dk

Vores tester Marie har sammen med sin familie anmeldt madkassen og tre dressingbøtter af mærket Lunch Bots og drikkedunken af mærket KleanKanteen fra hjemmesiden Naturebaby.dk.

image1

Marie fortæller:

“Hjemme hos os er en hverdag uden kemi meget vigtig. Vi tænker meget over, hvad vi spiser, hvilke plejeprodukter, vi bruger og ikke mindst hvad legesager, plastikservice osv. indeholder. Derfor var jeg meget glad for at høre, at vi skulle teste madkassen og drikkedunken fra Naturebaby, da det er produkter, der på INGEN måde indeholder giftige kemikalier eller andre grimme sager. Hjemmesiden Naturebaby.dk. sælger også udelukkende produkter, der er økologiske, uden kemikalier osv. Og den slags hjemmesider er fantastiske!

Da vi modtog pakken fra Naturebaby med madkassen, bøtterne til dressinger osv. og ikke mindst den fine drikkedunk, der er specielt beregnet til små børn, glædede jeg mig til at komme i gang med testen!

image2

Jeg synes, opdelingen med de 5 små rum er genial – den opfordrer på alle mulige måder til, at man kan lave en lækker madpakke med varieret indhold.

Vi har fået lavet mange lækre madpakker til Magnus, og jeg har tydeligt kunnet mærke, at det har været rart for ham, at det har været så overskueligt opdelt. Når han har fået åbnet madpakken op, får han det hele præsenteret på en gang, og det har været så fint opdelt.

image3

Det er dog ikke kun Magnus, der har haft glæde af madkassen! I hverdagen, når Magnus har været i dagpleje, har jeg haft fornøjelsen af den på arbejdet. Jeg har haft masser af lækre salater med, og det er perfekt med de små rum så rejer, salat, avocado osv. ikke bliver rodet sammen. Og de små bøtter er perfekte til dressinger!

image7 image8

Drikkedunken er udelukkende blevet brugt af Magnus, da ?tuden? dertil er specielt beregnet til små børn. Man kan dog sagtens købe en anden ?tud? dertil, som er beregnet til større børn. Men det har været supergodt med den drikkedunk, da den er spildfri. Så vi har slet ikke haft nogen uheld, hvor der har været spildt mælk eller vand ud over det hele, siden vi er begyndt at bruge den. Den er faktisk også blevet brugt om natten. Magnus har det nogle gange med at vågne om natten, fordi han er tørstig, men vi tænkte, at vi ville prøve at give ham drikkedunken om aftenen, når han blev puttet, og så lade ham beholde den. Og det er bare gået så fint! Han finder selv drikkedunken om natten, når han er tørstig, og så tager han sig lidt at drikke.

image4

Alle dele kan tåle at gå i opvaskemaskinen. Selve drikkedunken har vi valgt at skille af inden, og så har jeg bare lagt toppen af hovedet i blød i sulfo, mens resten kommer i opvaskemaskinen. Når man skiller toppen af, er der to små dele, som jeg tror, vores opvaskemaskine vil slynge for meget rundt derinde. Men det er også nemt nok lige at lægge dem ligge i blød og så skylle dem grundigt efterfølgende.

image9

Til sidst vil jeg gerne sende mine varmeste anbefalinger til hjemmesiden Naturebaby.dk. Som førstegangsmor er det utroligt svært og egentlig også stressende at sætte sig ind i, hvad der er det allerbedste for ens barn. En hjemmeside som Naturebaby.dk er fantastisk, for alt, hvad der er på hjemmesiden, er det bedste valg til ens lille familie. Jeg ville ønske, at jeg kendte til Naturebaby.dk dengang jeg stod og var gravid og skulle udvælge det bedste til Magnus. Men det gør jeg heligvis nu! 😉

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Madkassen kan bruges i ALLE aldre. Drikkedunken kan kun bruges af små børn, men dog kan man købe en anden ?tut?, der er beregnet til voksne.

Holdbarhed: MEGET GOD. Materialerne er jo bare fantastiske! Det hele er lavet af stål, så det kan jo nærmest holde sig uendeligt.

Pris: MEGET GOD. Madkassen koster 299 kr., de tre små bøtter til dressinger koster 199 kr. og drikkedunken koster 179 kr., hvilket er i den høje prisklasse inden for den kategori, men pengene er bare SÅ godt givet ud! Man kan bruge alle dele i årevis uden at der er nogen former for slid at se, da det hele er lavet af stål. Dog kan det blive nødvendigt at skifte drikkedunkens top ud, men det kan man gøre for ca. 69 kr.

Kvalitet: MEGET GOD. Kunne man give en bedre karakter end meget god, så gjorde jeg det! Det er virkelig kram, man har med at gøre. Så de får toppoint fra os! Derudover er der livstidsgaranti på Klean Kanteens produkter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Retroguld