Minimeis – Testfamilien
Fresh Food Feeder og Sutteskrue

Minimeis

Tre af vores testere har testet Minimeis.

Vores testfamilie fra Sønderjylland har testet Minimeis sammen med de to yngste piger, Johanne på 8 måneder og Caroline på 3 ½ år.

Nanna fortæller:

?Vi glædede os rigtig meget til at modtage Minimeis og tage den i brug. De billeder, vi havde set inden testen, havde gjort os meget nysgerrige. Vores Minimeis blev leveret med et ekstra rygstykke, så stolen kan bruges fra 6 måneder til 4-5 år. Den ene ryg er med seler, så det mindre barn kan spændes fast, lidt ligesom i en autostol. Den anden rygstøtte er uden seler, da den er beregnet til det større barn. Her spændes barnet fast med en strop rundt om hvert ben. Stolen leveres i en fin opbevaringstaske og er derfor let at have med på tur.

minimeis_billede1

Vi har brugt Minimeis ved flere lejligheder. Det har været Thomas, der har brugt den mest. Den er let at tage i brug. Først har vi monteret ryg alt efter, hvem der skulle bruge stolen, og derefter har Thomas taget stolen på skuldrene og spændt fast, så han var klar til at løfte barnet op. Caroline på 3 ½ kan fint selv; hun sætter sig til rette, og Thomas spænder båndet om hendes ben. Det er let at skifte rygstøtten og derfor også let for børnene at bytte plads. Stroppen rundt om benene ved de store kan let spændes op, og dermed er det hurtigt for børnene at hoppe op og ned alt efter, hvad der sker omkring dem. Johanne på 8 mdr. er lettere at få på plads, hvis vi er to. Hun hjælper ikke selv til og for at være sikker på, at hun sidder sikkert og godt, har jeg altid spændt hende fast på skuldrene af Thomas.

minimeis_billede2

Minimeis er blevet meget populær her i huset. Vi har brugt den, når vi går vores aftentur med hunden, men har også haft den med på flere ture. Fordelen ved Minimeis er, at man får hænderne fri. Det er f.eks. muligt at have et barn på skuldrene, imens man skubber barnevognen eller indkøbsvognen. Det, at man har hænderne fri, giver også en meget bedre holdning. Det er slet ikke så hårdt at bære børnene på denne måde, som hvis de bare sidder på skuldrene. Minimeis er konstrueret, så vægten fra barnet fordeles korrekt, og dermed undgår den, der bærer, ekstra belastning af kroppen, så Minimeis gør turen mere behagelig for både børn og voksne.

minimeis_billede3

Vi har pakket Minimeis i den medfølgende taske og givet den en fast plads i bilen, så den altid er i nærheden. Pigerne er vilde med at sidde i stolen. De sidder godt og har et fint overblik. Helt klart en super opfindelse til børnefamilien, der elsker at komme ud i verden.?

minimeis_billede4

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Stolen kan bruges ved rigtig mange lejligheder; vandreture, indkøb, koncerter, udflugter, storbyferie osv.

Holdbarhed : MEGET GOD. Stolen kan bruges i mange år.

Pris: MEGET GOD. En rigtig god investering.

Kvalitet: MEGET GOD. Stolen virker solid. Materialet er lækkert, og den kan fint tørres over.

Jeannie fortsætter:

“Da jeg modtog denne skulderstrop, tænkte jeg: “Gud, hvor smart; hvorfor har jeg aldrig selv tænkt på, at sådan en stol ville være supersmart?” Min søn på snart tre år elsker at sidde på skuldrene, men det er altid min kærestes skulder, han bliver placeret på, da jeg selv har dårlig ryg. Grundet min ryg var jeg opsat på at prøve denne skulderstol, men bare med min datter på 6 mdr.

IMG_6049

Stolen er lavet sådan, at man kan sætte barnet fast i stolen først og så derefter selv løfte stolen op på skuldrene. Det prøvede jeg så, men jeg må indrømme, at jeg måtte få hjælp til at få stolen på skuldrene, da jeg var bange for, at min datter skulle falde ud af stolen, selvom hun var spændt fast i en sele, der sidder fast på betrækket – men øvelse gør vel mester 😉

IMG_6051

Jeg gik lidt rundt i haven med min datter i stolen, og selvom der står, at den kan bruges fra 6 måneders alderen, og min datter kan sidde selv, så synes jeg, at hun var for lille, og jeg følte mig lidt usikker og fik ondt i ryggen, fordi jeg gik og spændte. Men lillepigen havde en fest deroppe og syntes, at det var så sjovt.

IMG_6050

Min kæreste har testet stolen en del med vores søn på snart tre, og han elsker at sidde i den, fordi han kan sidde helt selv, og farmand ikke behøver at holde hans ben. Der medfølger også et betræk til de lidt større børn, som ikke behøver en sele.”

image1 (4)

Min kæreste, Christian, fortæller:

“Stolen er let og behagelig at have på. I starten spændte jeg meget i nakken, men efter at have gået med skulderstolen et par gange, spænder det ikke mere, og man slapper helt sikkert mere af med denne stol, end hvis barnet bare sad uden stolen.

I starten kan stolen godt virke lidt besværlig med alle de knapper, stropper og diverse dimser, men det finder man hurtigt ud af, og når man først har fundet ud af det, er den supernem.

Stolen er supernem og praktisk at have med over alt, da den kan foldes helt sammen og fylder/vejer intet! Der medfølger også en taske, hvor der er en strop i, så man evt. kan bruge den som pusletaske og hænge den på barnevognen/klapvognen, men man kan også klipse den på i ryggen på stolen, hvori der er et lille ligge/siddeunderlag i samt en lille fin pose med lynlås. De to betræk til stolen kan også lige være i tasken bagpå, så man kan have begge betræk med sig.”

image3 (5)

Nytteværdi: GOD. De fleste børn elsker at komme op at sidde på skuldrene, og denne stol er med til at gøre det mere behageligt og nemmere på de lidt længere ture. Og så kan den bruges i mange år!

Holdbarhed/kvalitet: Vores vurdering er MIDDEL. Første gang, jeg skulle knappe en knap op for at skifte betrækket om til det med sele på, så røg knappen helt af. Det kan være at vi bare har været uheldige, men udfra vores oplevelse må det blive MIDDEL.

Den er nem at rengøre og meget fleksibel, så jeg kunne forestille mig, at den er umulig at knække.

Pris: GOD. Hvis man vil have alle delene; altså med begge betræk og med ekstra padding til ryggen, koster den 1053,99 kr. (pt. tilbud til 857,29 kr.) Jeg synes, det er lidt i den dyre ende, men kan godt se, at pris og produkt hænger sammen, da der virkelig er tænkt på detaljer, og at den skal være nem og let. Den vejer nemlig kun 1,4 kg. Der følger også meget tilbehør med.

Karina afslutter:

“En rigtig smart opfindelse, som jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. En Minimeis kan bruges, fra barnet kan sidde selv og frem til 4-års alderen. Den kan nemt spændes fast på skuldrene, hvor barnet sidder behageligt og samtidig har den voksne begge hænder frie.

IMG_9084 IMG_9085

Når man som os har en rigtig krudtugle på 23 mdr., ender det altid med en tom klapvogn og ondt i ryggen, når vi er på tur. Vores datter Ella gider nemlig ikke at sidde i klapvognen, og skal hun gå hele vejen, når vi aldrig frem.

Vi har testet Minimeis på begge vores piger, Amanda på 4,5 år og Ella på 23 mdr. Begge piger har nydt at bruge den. De har haft et rigtig godt overblik på skuldrene af farmand og samtidig har de følt, at de har været en del af selskabet frem for at sidde gemt i en klapvogn.

IMG_9086 IMG_9091

Den har været behagelig at have på; dog kunne der godt være lidt mere polstring på selve siddedelen, da man har kunnet mærke metalstykket igennem skuldrene, når vores store pige har siddet i den.

Den er nem og hurtig at pakke sammen i den tilhørende taske – den er hverken tung eller fylder ret meget. Tasken er nem at have med, da den kan hænge på klapvognen eller tages over skulderen. Samtidig er den super nemt at pakke ud igen, og kan anvendes med det samme.

IMG_9110 IMG_9114

En Minimeis ville være genial at have med på storbyferie eller på vandretur!”

Nytteværdi: GOD. Nem at have med på tur, og kan bruges i 3-4 år (flere, hvis den skal bruges til mere end ét barn).

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD. Rigtig god kvalitet, som kan holde i mange år.

Pris: GOD. 119 Euro – en absolut fair pris!

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fresh Food Feeder og Sutteskrue