Milker – Testfamilien
Growing Feet ”Sneaks fra Bisgaard” og ”Pretty Ballerinas”

Milker

Fire af vores testere har testet ammetøj fra Milker.

Bianca fortæller:

?Jeg har testet en lækker ammebluse i klassisk snit med V-hals og lange ærmer fra Milker. Blusen er lavet i 100 % økologisk bomuld, og da jeg aldrig tidligere har haft tøj i dette materiale, var jeg spændt på, hvordan det var at have på.

1

Blusen er blød og lækker at have på, og den sidder rigtig godt. Snittet ved barmen gør, at man – selvom man stadig har lidt af den der efterfødselsmave – føler sig godt tilpas, og den omfavner kroppen på en god måde. Jeg er selv typen, der godt kan lide det enkle tøj, og denne bluse er meget enkel med en superlækker farve.

Jeg har ikke tidligere brugt ammebluser, men det kan jeg godt ærgre mig lidt over nu. Jeg valgte at have blusen på første gang, jeg skulle ud og spise med baby, og det var rigtig rart, at det var nemt og hurtigt at få ammet baby. Som de fleres ammende har jeg ikke lyst til at føle mig udstillet, men måden ammedelen på blusen er lavet på gør, at man slet ikke føler sig bar på nogen måde. Jeg kan derfor varmt anbefale den klassiske ammebluse.?

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: Meget god – supernemt at komme til at amme baby.

Holdbarhed: Meget god – den holder både form og blødhed efter vask.

Pris: God – der er tale om et kvalitetsprodukt, hvilket også afspejles i prisen. (Blusen forhandles hos milker.dk til 539 kr.)

Kvalitet: Meget god – virkelig lækker kvalitet, der fint holder til flere ganges brug.

Tina siger:

Billede 1

“Da jeg modtog kjolen fra Milker Nursing var mit førstehåndsindtryk, at det virkede til at være en lækker kvalitet, og den virkede dejlig blød. Kjolen er lavet af 50 % uld og 50 % viskose. Før brug vaskede jeg kjolen. Der anbefales vask i hånden eller uldprogram med uldvaskemiddel. Jeg valgte det sidste. Kjolen klarede fint vasken i forhold til farven, og jeg oplevede ikke, at den krøb. Kjolen var ligeledes nem at strække i form igen.

Kjolen kradser ikke men er dejlig blød, og du føler, at huden kan ånde godt i den. Det mærkes tydeligt, at kjolen holder dig varm, men på en behagelig måde. Jeg har ikke oplevet at få det for varmt i kjolen – heller ikke på de dage, hvor forårssolen har varmet mere.

Billede 2 Billede 3

For mig er det største plus ved denne kjole, at den ikke umiddelbart udstråler at være en ammekjole. Det ekstra lag stof, som er obligatorisk ammetøj, er gemt inderst, således at der ikke er et synligt tværgående snit under brysterne. Knapperne, som bruges til at åbne/lukke med, er synsmæssigt flot. Det praktiske i det, kan jeg derimod stille spørgsmålstegn ved. Det tager længere tid, hvilket ikke altid er foreneligt med en sulten baby. Med lidt øvelse kan der dog både åbnes og lukkes med én hånd. Brystet kan under amningen stort set tildækkes helt, hvilket gør det muligt at amme diskret.”

Billede 4

Nytteværdi: God – det er praktisk og skønt at have ammetøj. Dog trækker åbne/lukkemekanismen lidt ned.

Holdbarhed: Meget god – kjolen har endnu ikke taget skade af brug og vask. Dog må det forventes, at der med tiden vil komme slid som på alt andet tøj, der bliver brugt.

Pris: God – prisen for kjolen er oprindeligt 859 kr., men sælges aktuelt til 475,50 kr. Sidstnævnte pris synes jeg er en fair pris for kjolen. Den oprindelige pris på 859 kr. synes jeg til gengæld er i den dyre ende.

Kvalitet: Meget god – kjolen er blød, behagelig og holder farven og formen.

Julie fortsætter:

FullSizeRender-84

?Jeg har testet ammeblusen fra Milker. Ammeblusen er en bluse og cardigan med hætte i en og samme bluse. Jeg har ikke brugt ammebluser før, så jeg har set frem til at modtage den.

Mit førstehåndsindtryk af ammeblusen er rigtig godt. Den lever op til beskrivelsen og virker rigtig lækker at have på. Trøjen, som er bluse og cardigan i ét, fungerer supergodt, hvis man som mig ofte godt kan lide at have noget ud over en trøje.

Ammeblusen er lavet af 50 % uld og 50 % viscose. Den er rigtig lækker at have på og er i fin kvalitet. Jeg har vasket den i vaskemaskinen på uldprogram, og stadig fremstår den superfin og er ikke forvasket. Heller ikke efter flere vaske.

IMG_2638

Ammeblusen fungerer utrolig godt. Det er altid hurtigt og diskret at amme sin baby, når man er ude. Hvis man ikke har mulighed for gå ind i et andet rum for at amme, så er ammeblusen uden tvivl en god løsning.?

Nytteværdi: God – ammeblusen fungerer godt og diskret, og den er flot i designet.

Holdbarhed: God – blusen er lavet i en rigtig god kvalitet og holder både pasform og farve.

Pris: Middel – prisen på ammeblusen er noget dyr. Det er selvfølgelig god kvalitet, og den lever op til forventningerne, men prisen er i den høje ende.

Kvalitet: God – superlækker ammebluse, dejlig at have på og fremstår efter flere vaske stadig som ny.

Jeannie afslutter:

?Det er nu barn nummer to, jeg ammer, og jeg har altid syntes, det er så besværligt at amme om vinteren, når man har pakket sig selv ind i tøj. Når man så skal give babyen mad, sidder man næsten med bar mave eller overkrop for at komme til, så da jeg modtog denne ammebluse, var jeg vildt spændt på at se, om den så ville gøre det hele lidt lettere og sjovere, da den jo er lavet til at amme med.

ammebluse4

Jeg valgte selv en multistribet bluse lavet af 50 % uld og 50 %viskose, som er i en fantastisk lækker kvalitet. Jeg er helt vild med farverne på den, og den er bare superlækker, tyk og varm, hvilket jo altid er godt for ens bryster, når man ammer, så man undgår brystbetændelse.

For at amme, åbner man blusen under brystet, og dette er supernemt. Der er god plads til, at babyen kan komme til og ikke bliver irriteret af lynlås eller andet hårdt imod ansigtet.

IMG_5741

Jeg har haft blusen på ude i offentligheden for at teste den på en restaurant, fordi jeg synes, det kan være besværligt at amme offentligt, og jeg sidder normalt med tæpper både den ene og den anden vej for at dækk. Med denne ammebluse gør det altså det hele meget lettere og mere diskret.

ammebluse3

Jeg synes, det er en superlækker bluse, og kvaliteten er helt i top. Jeg vil trygt anbefale den til andre, og jeg synes personligt også, at den kan bruges, efter at man er stoppet med at amme.?

ammebluse5

Nytteværdi: Meget god – det er vigtigt, at man føler sig godt tilpas under amning, og det er denne bluse med til at gøre.

Holdbarhed: Meget god – jeg har prøvet at vaske blusen en enkelt gang på uldprogram, og farverne er stadig som nye.

Pris: God – pris 599,- Jeg synes, at prisen er lidt høj, men når man først har prøvet blusen, så kan man ikke undvære den.

Kvalitet: Meget god – helt i top. Varm, tyk, blød, god pasform og farverne er superflotte.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Growing Feet ”Sneaks fra Bisgaard” og ”Pretty Ballerinas”