Bundgaard – Testfamilien
Den Blå Planet - ny digital udstilling

Bundgaard

To af vores testere, Louise og Sophie, har sammen med deres børn testet sandaler fra Bundgaard.

Louise fortæller:

“Bella har den seneste tid haft til opgave at teste sandaler fra Bundgaard – en ret (for)nem opgave, når man som Bella er 14 mdr. og ELSKER at suse derudad!

Skærmbillede 2015-07-16 kl. 14.55.23

Små babyfusser skal ikke tage til takke med hvad som helst. Det er vigtigt, at de får en god start; det er trods alt dem, der skal bære de små poder resten af livet, og tager man ikke dette seriøst, kan det få alvorlige konsekvenser. Min mor sværgede til Bundgaard, da jeg var barn, så det er langt fra et helt ukendt mærke for mig, og med Bellas test af sandaler tør jeg godt allerede nu røbe, at det bestemt ikke er sidste gang, mine unger stikker fusserne i et par Bundgaard!”

Skærmbillede 2015-07-16 kl. 14.55.38

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD. Man kan måske diskutere, hvor stor nytteværdien er for sandaler med den sommer, vi har haft her i landet indtil nu. Men der er ingen tvivl om, at sandaler er et MUSTHAVE til små børnefusser. En dag med høj sol i et par tætlukkede sko er et no-go; særligt for børn, der har en alder, hvor de ikke selv kan fortælle, når fødderne er ved at koge over. Herhjemme er sandalerne også blevet brugt med tynde strømper eller strømpebukser på de knap så solrige dage – og jeg må sige, at vi ikke kunne have været dem foruden!

Holdbarhed: MEGET GOD. Jeg var lidt skeptisk ved at skulle teste et par bronzefarvede sandaler på Bella, bedst som hun rigtig var begyndt at gå. Spørgsmålet meldte sig: Ville de ikke hurtigt få skrammer og se slidte ud? Min skepsis blev gjort til skamme, for holdbarheden er helt i top! Man kan på ingen måde se, at de er blevet testet af et barn, der stadig er ret ny i “den gående verden”.

Pris: MEGET GOD. Prisen er yderst rimelig, og sammenlignet med kvaliteten vil jeg faktisk vurdere den til at være en af de bedste på markedet. Hvis man er på udkig efter kvalitet til rimelige penge, bør man bestemt kigge en ekstra gang på Bundgaards fine kollektion af sommersandaler.

Kvalitet: MEGET GOD. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og vælger man Bundgaard, må jeg sige, at man virkelig får god kvalitet for pengene! Læderet bærer på ingen måde præg af brug – heller ikke på trods af den bronzefarvede udgave. Og støtten, som jo er så vigtigt for de små babyfødder, er helt fantastisk!

Skærmbillede 2015-07-16 kl. 14.56.36

Sophie afslutter:

“I vores familie har Sebastian på 3 år testet sandaler. Den danske sommer har snydt lidt i år og gjort testen en anelse mere besværlig, og sandalerne er blevet testet en del indendørs.

Så snart pakken fra www.bundgaard.dk landede på adressen, hev vi kassen op og pakkede de skønneste kvalitetssandaler ud. De fleste danskere sætter vist kvalitet og Bundgaard i forbindelse med hinanden og har på et tidspunkt ejet et par. Min egen mor erindrer også at have købt en hel del op igennem min opvækst. Det er et rigtig lækkert og solidt mærke, der har sin oprindelse helt tilbage til 1904. Det er bare dansk design, når det er bedst!

11703136_10153514473198223_7584566464713684251_n

For netop os er det at teste sko virkeligt et hit. Alle tre familiemedlemmer ELSKER sko og kan ikke få nok, så Sebastian har brugt dem rigtigt meget på trods af, at sommeren stadig lader vente på sig. Han har gået rigtig meget i dem indenfor både i børnehave og hjemme som en slags futsko. Pasformen er til den brede side, som egentlig ikke er optimalt for Sebastian, men som så har været perfekt, fordi det har været nødvendigt med strømper deri. Der er også to velcrolukninger, så den har kunnet spændes over vristen også. Derfor har det også været muligt at bruge dem uden strømper på de få, men meget skønne og varme sommerdage, vi har haft.

11709465_10153514470368223_3323689389971771527_n

Materialet er virkelig i top. Jeg startede ud med at imprægnere dem, og har efter hver brug børstet dem med en let skobørste. Dette har gjort, at de uden besvær er blevet pæne som nye hver aften og intet fejler. Vi har tidligere oplevet syninger i sandaler, der nemt er gået op, men ikke en eneste er endnu blevet grimme på disse, så vi kan kun sige, at vi er yderst tilfreds med sandalerne. De klarer flot at blive båret af en vildbasse på 3 år!”

11738070_10153514477753223_239542033209969812_n

Nytteværdi: MEGET GOD. Barnet kan bevæge sig 100 % frit, og de sidder perfekt på foden.

Holdbarhed: MEGET GOD. Farven, skindet og syningerne holder 100%.

Pris: MEGET GOD. Kvaliteten og prisen hænger sammen på dette produkt.

Kvalitet: MEGET GOD. Fantastisk lækker sandal – intet at sætte en finger på!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den Blå Planet - ny digital udstilling