Autostole fra Britax-Rømer – Testfamilien
MOSTERSIGNE.DK

Autostole fra Britax-Rømer

Vores tester Mie, har sammen med børnene Magnus på 3 år og Anna på 6 år testet to autostole fra tyske Britax-Rømer.

 Skærmbillede 2015-10-08 kl. 21.31.26

Hvis man går ind på www.britax-roemer.dk/autostole, vil man kunne vælge hvilken aldergruppe: nyfødt, spædbarn, småbarn eller barn ? om man vil have bagudvendt eller fremadvendt og om stolen skal monteres med isofix eller med sele.

Jeg valgte til Magnus småbarn, fremadvendt og isofix. Valget faldt på en Advansafix (linket fører til Advansafix II, som er en nyere og lidt forbedret model), som kan bruges fra barnet er 9 måneder helt frem til det er 12 år, eller fra 9-36 kg. Magnus som vejer ca. 15 kilo var derfor den perfekte tester til denne stol.

 Skærmbillede 2015-10-08 kl. 21.31.45

Advansafix 

Det smarte ved denne stol er, at man kan bruge 5-punkt-selen op til 25 kg. og derefter gå over til at bruge 3 punktselen.

Stolen er nem at montere og nem at indstille i selen. Barnet sidder rigtig behagelig med hovedet, så hvis det skulle falde i søvn, så er der god støtte i siden at læne sig op af.

 Skærmbillede 2015-10-08 kl. 21.32.02

Når Magnus bliver lidt større, vil vi fortsat kunne bruge samme autostol. Vi kan nemlig blot afmontere 3 punktsselen og gå over til at bruge 5 punkts selen.

 Skærmbillede 2015-10-08 kl. 21.32.53

Til Anna valgte jeg barn, fremadvent og isofix. Valget faldt på en Kidfix XP Sict, som kan bruges fra 4-12 år eller fra 15-36 kg. Anna som vejer ca. 22 kilo var derfor den helt rigtige tester til denne stol. Men faktisk kan begge børn bruge begge stole ? hvilket jo er ret smart. Dog er Anna så stor nu, at hun ikke bryder sig om at sidde med 5-punktsselen mere. Derfor var denne autostol perfekt til hende. En af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved denne stol er XP-PAD, som man sætter selen ind i. Det gør at selen bliver hvor den skal og at barnet ikke bliver generet af en sele der kravler op i halsen.

 Skærmbillede 2015-10-08 kl. 21.32.07

Magnus fik også lov til at teste Annas autostol, da han faktisk er stor nok, til også at kunne sidde i den. Og også her er XP-PAD en rigtig god ting, som jeg vil fremhæve.

 Skærmbillede 2015-10-08 kl. 21.32.20

Denne stol har et højrygget sæde og XP-PAD yder unik beskyttelse ved frontalsammenstød.

 Skærmbillede 2015-10-08 kl. 21.32.36

Begge stole monteres nemt med isofix i bilen.

Skærmbillede 2015-10-08 kl. 21.32.27

Fitfinder

Noget, som jeg synes er rigtig smart er, at man inde på Britax-Rømers hjemmeside kan vælge et program der hedder ?Fitfinder?.

Her skal man blot angive barnets alder og vægt og derefter din bils fabrikat, model og årgang for at få vist en komplet liste over Britax-autostole, der passer til dit barn og er kompatible med din bil. Derudover, kan du finde detaljeret monteringsinformation skræddersyet til din bil.

Her har vi prøvet med Annas alder og vægt og den valgte autostol kommer frem på listen.

Skærmbillede 2015-10-08 kl. 21.32.45

Alle vores test på Testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier. Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. I dag er det et lovkrav at børn sidder i autostol. Nytteværdien er derfor meget god og slet ikke til diskussion.

Holdbarhed: MEGET GOD. De to autostole vi har testet, har vi haft i ca. 12 uger nu. De er stadig som nye og er sikker på, at vi ikke behøver at skulle investere i nye autostol til børnene mere. De vil kunne passe stolene til de er 12 år eller vejer over 35 kg.

Pris: GOD. En autostol er aldrig en billig investering. Men med en levetid på op imod 6-8 år, som vi i hverttilfælde vil beholde disse, så kan det godt betale sig, at investere i den god autostol.

Kvalitet: MEGET GOD. Ingen tvivl om, at Britax-Rømer laver autostole af den allerbedste kvalitet. Det kan du mærke både når du monterer og indstiller stolene.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MOSTERSIGNE.DK