bObles larven – Testfamilien
bObles tumlebræt

bObles larven

Vores tester Bianca har testet larven fra bObles.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

?bObles? seje larve kan vippe og gynge – og giver børn masser af motoriske og fantasifulde udfordringer. Larven kan udfordre både små og store børns balance ved at ligge, sidde, stå, kravle og gå henover. Larven er lavet i 6 lag.”

Bianca fortæller:

?Herhjemme bruges bObles af både storesøster på 2 år og lillebror på 4 måneder. Her er larven et af de bObles dyr, som spænder bredt, da begge børn får rigtig meget glæde af den. Her er mulighed for, at børnene kan lege sammen, selvom de ikke er særlig gamle, samtidig med, at de får brugt kroppen. Når larven lægges med den buede del nedad, kan den bruges som en lille gynge til lillebror, som synes, det er rigtig rart og behageligt at blive vippet lidt. Storesøster vil gerne være med til at vippe ham, eller hun vipper med ved siden af på sin elefant. På den måde føler hun, at hun er med, selvom det egentlig er lillebror, der får udbyttet af larven. Skal storesøster lege med larven, foregår det gerne ved, at hun står på enderne og vipper frem og tilbage. Det er svært og kræver rigtig meget koncentration. Hun er lige lille nok til at stå alene på den, men så er det godt, at mor og far kan træde til og holde i hånden. En rigtig god måde at få trænet balancen for en lille, aktiv tumling.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA     OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vender vi larven om, kan lillebror ligge på maven på den og dermed få et ekstra løft til at træne ryg og nakke. Det er dog vigtigt at støtte baby, da der er langt ned på gulvet, når man ikke er større. Her skyndte storesøster sig straks at lægge sig ned foran lillebror, for så gjorde de det sammen, og der er ikke noget bedre end at kunne lege med lillebror, der ellers ikke kan så meget.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ud over at bruge larven alene, bruges den også sammen med de andre bObles dyr til forhindringsbane.

Når legetøjet bruges, bliver det nemt beskidt, og det sker selvfølgelig også med bObles. Så er det bare med at komme dem i bad og lade dem tørre, og så er de klar til brug igen. Desværre kan man ikke undgå, at der kommer mærker i skummet. Det er blødt skum, hvilket er en fordel ved leg, men det kan også være lidt skrøbeligt, hvis der bliver hevet lidt hårdere legetøj med ind i legen.?

Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Og vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: Meget god ? alle børn har brug for motorisk udfordring samt balancetræning. Det er kun fantasien, der sætter grænser for legen, og børn har heldigvis en rigtig god fantasi.

Holdbarhed: God ? der er tale om produkter, der kan bruges i mange år, og som kan holde til, at både mor og far er med på legen. De kan dog blive ridsede og få skrammer, men det gør ikke noget for funktionaliteten, kun udseendet.

Pris: God – larven er ikke en af de dyreste bObles, men det er et af de bObles dyr, som vi synes, mindre børn får mest glæde af. Man kan kun købe larven til bObles særlige tumlearrangementer og der koster den 499 kr.

Kvalitet: God – her er tale om et produkt, som kan bruges til aktiv leg for børn i alle aldre. Det eneste minus er, at det kan få lidt skrammer ved kontakt med lidt hårdere legetøj.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

bObles tumlebræt